Previous Page  180 / 413 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 180 / 413 Next Page
Page Background

170

Tjenestepiger. Heste og Yogn.

grand Seigneur, men lian laante dog 80 Rdlr. paa sit D iam ant-R id­

derkors hos Jøden Berendt Jacob, ja endog paa sin store forgyldte Ka­

ros med Spejlglas og paa sin blaa Damaskes Seng. Hofjunker Chri­

stoffer Lytzow, som nød Hofgage, skyldte sin Vaskerske for Tvæt i

9 Maaneder, men han havde dog 2 T jenere.G7)

Klager over Tjenestepiger er gammel. I »Illysses von Ithacia«

(2, 2) siges: »En Tjenestepige hos os er saa hurtig og saa levende,

at hun kan ikke blive en Maaned hos et Herskab, men forandrer

Tjeneste 12 Gange om Aaret«. hvoraf ses, at den Uskik at tjene i

maanedsvis er gammel, uagtet man i Virkeligheden fæstede paa hele

eller halve Aar. En anden Ulempe var, at Tjenestefolk ikke mødte

i Tjenesten eller gik bort i Utide, hvilket ses af følgende Ansøgning:

»Den store Misbrug og Uskikkelighed, som her i Byen gaar i

Svang med at Tjenestefolk, baade Mands- og Kvindespersoner, lader

sig fæste paa halve og hele Aar, nogle Dage og Uger derefter bærer

de de annammede Eæstepenge igjen og ikke gaar i deres Tjeneste,

ja en Del gaar paa nogle Dage i Tjenesten dermed at besmykke deres

Sag, at de have fortjent de paa Haanden tagende Fæstepenge, siden

rømmer de af deres Tjeneste, hvorover Folk for slig Omgang ikke

aleneste af Tjenestetyende bliver bedragne, men endog velædle og vel­

byrdige Hr. Justitsraad og Politimester Rateclien ved saa mangfoldige

slige Forhør bliver udi andre vigtigere Forretninger storligen inkom-

moderet. Saadan falsk Omgang kommer deraf, at de lader sig bort­

fæste af uanordnede Mænd og Kvinder; samme Kvinder er en Del

med Baadsmænd, en Del med Soldater gifte, ja det sker og tid t, at

de samme Fæstefolk fæster Tjenestetyende 4, 6 ja 10 Steder bort i

Tjeneste og siden, naar Tiden ankommer, at de skulde gaa i Plads,

fordølger dem, saa at ingen af dem, der har fæstet samme Folk, faar

dem i Tjeneste«.

Ansøgeren vilde derfor have Eneret til at have Fæstekontor og

da forpligte sig til, at Folkene baade kom og forblev i Tjenesten,

men Kommercekollegiet erklærede 1724, at »dette er et synderligt

Haandværk og Næring, som er ganske ufornødent«.08)

De fleste velhavende Folk havde Heste og Vogn, og de nøjedes

ikke med aabne Vogne som i ældre Tid, da selv Griffenfeldt kjørte i

saadanne, men Kareter var det eneste standsmæssige. Derfor siger

den ene Proprietarius i »Den ellevte Juni« (1, 1): »Hillemænd, hvor

blev jeg overstænket af en forbandet Karosse, som kjørte forbi; man