KøbenhavnPaaHolbergsTid

Malerisamling.

165

Raadmand Hans Stampe og dennes Enke 1699 fandtes blandt andre

følgende:

Sjælens aandelige Rosengaard. Paakald Erins Kilde. Tretten

aandelige Politiforordninger. Guds Aands Borddisk. Kristelig Kors-

skaale. Aandelig Brøndspring. Paradises TJrtegaard.

Holberg nævner63) af saadanne Skrifter, »hvis Titler har samme

Virkning som Tjære paa Hjul«: Nyt Skind fra Merians Tromme. Bi

belsk Stueuhr. En from Kristens Nathue sammensyet med kraftige

Sprog af den hellige Skrift. Solens blodrøde Nedgang. Huen i

Klippens Rif. Ævigheds Pegefinger. Lystmad. Eorældre- og Børne-

Konfekt. Pandens fire Døtre. Kateketisk Mælk. Katekismi Postbud

og Brevdrager.

En Yndlingsbog var Arild Hvitfeldts Krønike, det var en Bog,

som enhver, der overhovedet kjøbte Bøger, ejede. Man ser, at Tran

gen til at læse Fædrelandets Historie ogsaa paa denne Tid var stærk

og hvor naturligt det var, at Holbergs i et livligt Sprog skrevne Dan

marks Historie kunde finde rivende Afsætning, hvor man hidtil havde

fundet Smag i Hvitfeldt.

Det er derfor ikke noget forunderligt, at

Barselkonen i »Barselstuen« (2, 6) siger: »Min Mand er meget for

Læsning og kjøber daglig Bøger; igaar kjøbte han Doktor Arent

Hvitfeldts Krønike«.

Naar man vil se Smagen for Kunst, betragter man en Samling

Skilderier, som den i 1713 afdøde Frands Rohde efterlod, han havde over

100. Der var ikke alene Portræ ter af danske Konger og Dronninger

og bibelske Stykker som de hellige tre Konger, Syndfloden, Susanna,

et Passionsstykke, den forlorne Søn, Moses, Christus i Urtegaarden,

den store Christoforus, men ogsaa en Mængde med Landskaber,

Fugle, Blomster, Frugter, Krigsscener, Jag t og Bondestykker, »Stil

leben«, »Ovidiske Historie«, en gammel romanisk Historie, et Bakka

nal, et japanesisk Stykke, hollandske Landskaber, en Maler- og en

Billedhuggerstue, der var det dyreste af dem alle, da det vurderedes

til 16 Rdlr., medens de andre sædvanlig gik for en Mk. eller to.

Ovenfor er der under Indboer nævnt Malerierne i Hans Burme

sters Hus.

Som Tilbehør til et Hus, hvor der var Børn, var Skolemeste

ren. De fornemme Borgere sendte ofte ikke deres Børn i Skole, da