KøbenhavnPaaHolbergsTid

Lakajer.

167

alene en, der var i Tjeneste. Dog var der sikkert kvad vi kalder

Lakajer i hvert fornemt Borgerhus, som det ogsaa ses af mange

Steder i Komedierne, at naar Folk

skulde anses for fornemme, maatte

de have Tjener i Liberi og en saa-

dan maatte følge Herren i Hælene,

naar han gik i Byen, som Jeronimus

klager i »Jean de France« (1. 1).

Disse opvakte Tjenere, som Holberg

fremstiller, er ikke Fantasibilleder,

thi mangen Tjener kunde have faaet

en ligesaa god Opdragelse som sin

Herre. Frederik Rostgaard skrev 1745

i et Brev, at han ønskede et ungt

Menneske paa 16—20 Aar til at

hjælpe sig med at ordne Papirer,

som havde lært noget mere end for

6 Skilling Latin og kunde gjøre sig

Haab om at blive Student om et

P ar Aar, men paa Grund af Fattigdom

E n Tjener. Maleri paa Eosenborg.

vilde tage en Tjeners Skikkelse paa

sig; han vilde nu opsige den ene Tjener, og den ny skulde faa den

sædvanlige Løn 10 Rdlr., men kundeogsaa faa dendobbelte,

hvis

det var nødvendigt; han vilde faa dobbeltLiberi, skulde haveKam

mer og Seng med F ru Rostgaards Tjener og spise med Husholder

sken og Ridefogden.65)

Saadanne halvstuderede Tjenere findes oftere i Komedienne. I

»Den Vægelsindede« (3, 3) siger Erast, at han vilde forsværge at

have nogen latinsk Dreng mere i sin Tjeneste. I »Jakob von Thybo«

(4, 11) siger Jens, at »vi latinske Drenge ere ikke at skjemte med«,

og i »Den ellevte Juni« (5, 10) roser Henrik sig af, at han har gaaet

i Latinskole med Berømmelse, »thi udi et halvt Aar, som jeg sad i

første Lektie, stod jeg alene 3 Gange Skoleret«. Det var forøvrigt

en ringe Ros, men gyldig nok for den, til hvem det siges. Disse

Lakajer var sikkert oftest ganske unge Mennesker, der siden arbej

dede sig op ved Pennen og godt kunde drive det vidt i Verden.

Erik Torm, der som fattig Student blev Lakaj, siden Dugsvend ved

det ridderlige Akademi, derpaa kgl. Livkarl, blev 1731 Politimester