179 / 413
Lakajer.
169
der det saaledes ud: Monsieur, vil I ikke være af den Godhed at
give min Tjener 8 Skilling for det, at I var her, hvortil jeg svarer:
Nej saa min Tro vil jeg ikke, hvorpaa han siger: I skal saamæn
ikke komme af m it Hus, førend I giver min Tjener 8 Skilling, og
holder mig saalænge, indtil jeg maa bekvemme mig dertil. Nu hæn
der det sig, at jeg samme Aften har et Ærinde hos flere, saa byder
en anden mig stn Yogn til at kjøre hjem , saa ræsonnerer jeg ved
mig selv: der 8 Skilling, der atter 8 Skilling og her en Mark til
Kusken, det gaar ikke an, protesterer derfor af al Magt mod den
Høflighed. Men det hjælper ikke, thi han gjør sin Saligheds Ed paa,
at jeg skal give hans Kusk en Mark eller 12 Skilling i det ringeste«
osv. Saaledes i »Barselstuen« (1, 7), hvor Pigen siger: »Jeg skulde
have 12 Skilling til Drikkepenge for en Pige, som bragte Mutter en
Skaal Byggrynsgrød med Korender i fra Else David Skolemesters«,
hvortil den plagede Korfits siger: »Est du gal? jeg kan jo lave Grød
til 4 à 6 Mennesker for 8 Skilling«, men Pigen lader sig ikke for
bløffe: »Det maa ikke hjælpe, Patter, hun gir altid vore »Piger 12
Skilling i Drikkepenge for det ringeste, vi skikker hende«.
Hvor stort Tallet var paa Tjenestefolk, ses af følgende Liste fra
Amagertorv 1728.
Vinhandler Herman Pabritius, der boede i nuv. Nr. 4, havde en
Bogholder, 2 Svende, 3 Drenge, 4 Tjenestepiger, Tjener, Kusk og
Gaardskarl. Hofapotheker Becker havde en Præceptor, 2 Apotheker-
svende, 3 Drenge, en Gaardskarl, 4 Tjenestepiger og 1 Tjener.
Han havde efter Branden lejet Nr. 8, »den blaa Haand«, der var et
nyt Hus, idet det gamle var nedbrændt nogle Aar i Porvejen. I
nuv. Nr. 10 boede Etatsraad Wolfen, der havde Kusk, Tjener og 4
Piger. Lærredskræmmer Herman Kønneman, i nuv. Nr. 20, havde
2 Piger, en Kusk og en Dreng foruden en Krambodsvend. En saa-
dan fornem Mand som Overkrigssekretær Kevenfeldt, der boede i nuv.
Nr. 6, havde Kammerpige, Française, Husholderske, Stuepige, Amme,
Barnepige, Kokkepige, Kok, 4 Lakajer, Kusk og Gaardskarl.
I den fornemme Verden var Tjenerskabet særdeles talrigt, men
til Gjengjæld fik det sjelden sin Løn ordenlig udbetalt. Baron Bod-
steen havde, foruden Kammertjener, Haandskriver, Gartner, Kusk og
Gaardskarl, 8 Lakajer, der i Baronens Dødsbo 1714 indkom med store
Krav for tilgodehavende Løn; Kammertjeneren havde ikke faaet Løn
i 15, en anden ikke i 12 Aar og Baronen levede dog i et og alt som