Previous Page  304 / 413 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 304 / 413 Next Page
Page Background

Haandværkslav.

295

Imellem Næringsdrivende, hvis Næring berørte hinanden, kom

det ofte til Haandgribeligheder. Der klagedes saaledes til Politi­

mesteren, at naar Hyrekuskene mødte Portechaiser, »endskjønt Ku­

skene af Portørerne bliver tilraabt, anstille merbemeldte Knske sig dog

saa modvillige, at de hverken vil holde stille, ej heller til Side kjøre«,

hvorved »Portørerne saa vel som og hvem der af Chaiserne sig lade

betjene, stilles ofte i største Fare paa Liv og Helbred;« derfor fik

Kuskene ved Politiplakat af 31. Marts 1727 Tilhold om ved saa-

danne Lejligheder at kjøre til Side eller holde stille.

Hyrekuskenes Stilling var temmelig fri Næring. De klagede

1723 over, at mange unge Karle, der havde tjent dem et eller to

Aar, havde faaet Kredit til at kjøbe eu Karet og et P ar Heste og

nu drev Næringen, at mange Urtekræmmere, Hørkræmmere, Smede,

Remsnidere, Bagere og Rebslagere ja endog Yognmænd holdt Hyre­

kareter, hvorfor de søgte om at faa et Lav, saa ingen i Fremtiden

uden de maatte holde Kareter eller Chaiser.25) Dette bevilgedes ikke.

1729 fik 2 Hjulmænd, der ikke kunde fortjene Brødet paa Grund af

Haandværkets slette Tilstand, Tilladelse til at holde Hyrekareter imod

at anskaffe hver en Vogn til Bortførelse af Renovation.26)

Mange af Haandværkernes Klager var følgelig vel begrundede.

Yed kgl. Bevilling blev mangen Udlænding, der aldrig havde været

i Landet før, end mindre læ rt Professionen hos en indenlandsk

Mester, benaadet med Lavsret, og tilmed kunde en saadan Person

opnaa særegne Rettigheder fremfor sine ny Lavsbrødre. Fornemme

Standspersoner optog Haandværkere iblandt deres Tjenerskab, der

altsaa beskyttede af Liberiet kunde udøve en temmelig fri Næring.

Saaledes klagede Skræderne 1720 over »at mange af Ministrene, for­

uden en Skrædersvend, der bærer deres Liberi, endog har 2 å 3

Svende i deres Gaarde sidder og arbejder, at mange Officerer og

andre bruger militære Personer til at sy baade Munderinger og an­

dre Klæder med Guld og Sølv skrammererede; Militærpersoner selv

arbejde baade for Borgerskabet og andre, som ved mange Inkvisitioner

er blevet befundet, men dog ikke remederet; ved saa mange Fri-

mestere, hvis Tal beløber sig til 16 å 18, der lidet eller slet intet

svares enten til Deres Majestæt eller Staden.«27)

Parykmagerne søgte ofte men forgjæves om Tilladelse til at danne

et Lav, »thi vi ere saa elendige med vore Drenge og Folk, at vi ej

kan have dem udi nogen Ave og Tvang og maa tage imod den Op