382 / 413
Militære Straffe.
373
Montanus (5, 4) siger Løjtnanten til Erasmus: »Naar du har siddet
en halv Snes Gange paa Træhesten eller staaet paa Pælen først,
agter du sligt (Prygl) for Bagateller«.
Ved enhver Vagt var nemlig en Pæl med Jærntænder, paa
hvilke den Skyldige med eller uden Sko skulde staa, medens hans
Arme, udstrakte over hans Hoved, var lænkede tilPæ len .29)
Saadanne offentlige Straffe var et kjærkomment Skuespil, især
naar der kunde være nogen Afvexling. I Aaret 1707 havde 2 af
Hatmandens Eolk fornærmet Vagten i Nørreport, hvorfor den ene
ved en Politiretsdom dømtes til at udføres paa Skinderkarren fra
Fængslet, som han da sad udi, ud af Byen ned ad Vimmelskaftet og
Amagertorv og saa Kjøbmagergade igjennem, hvor han langs paa
Vejen skulde piskes med Bis; desuden skulde man holde stille med
Træhesten ved Slotholras Vagt. Oldn. Museum.
Karren udenfor Arresten, paa Amagertorv og udenfor Nørreports
Vagt og det en Dag, da de fornærmede Grenaderer var paa Post
der, og paa disse 3 Steder skulde han have 9 Slag »langsomt og til
Gavns«. Han blev derpaa forvist Byen. Den anden Skyldige skulde
forskaanes for videre Strål, da han i 14 Dage havde siddet udi
Fængsel udi det værste Hul eller Kjælder under Baadhuset«, men
han skulde kjøre Kærren for den første.30)
Den militære Spidsrodstraf var paa den Tid [ogsaa offentlig,
men da den foraarsagede »idelige offentlige Spektakler«, blev den i
Christian V II’s Tid henlagt til Stokhuset.31) Vi vil her ikke omtale
Torturen, der anvendtes forat faa Forbrydere til at bekjende, om
denne vil vi henvise til Rists Skrift »Fra Støvlettiden« S. 190—91.