KøbenhavnPaaHolbergsTid

Haarde Straffe.

3 6 9

tes for Tyveri, nemlig til at miste deres Hud og den ene skulde

tillige brændemærkes og arbejde paa Bremerholm paa Livstid, hvilket

formildedes til, at den første i 2 Maaneder skulde arbejde i Skub

karren i Kastellet og den anden løbe 3 G-ange Spidsrod gjennem 300

Mand og derefter arbejde i Skubkarren i 3 Maaneder17). Arbejde i

Skubkarren, til hvilken man blev lænket, var en meget streng Straf.

En ulykkelig Skrædersvend, der havde gjort Skrue, hvilket man meget

godt kjendte paa den Tid, i det han nemlig havde fremkaldt Opløb

foran Oldermandens Hus og gaaet omkring for at forbyde de andre

Svende at arbejde, dømtes ved en Politiretsdom af 11. Ju li 1721 til

at arbejde i Skubkarren i Kastellet og hans Navn skulde opslaas paa

det sorte Bræt (paa Galgen); han blev dog benaadet for Skubkarren.

Da en Soldat havde forskrevet sig til Satan med sit eget Blod,

blev hans Forskrivelse brændt af Profossen udenfor Garnisons Kirkes

D ø r18).

Ved Forordning af 13. Okt. 1703 bestemtes det, at den, der

hjalp Soldater til at desertere, skulde miste Ørerne og arbejde paa

Livstid paa Bremerholm.

I »Det arabiske Pulver« (1 , 1) har

Andreas mistet sine Ører, hvorfor han gaar med en polsk Hue og

hilser Folk ligesom Officerer, naar de trækker paa Vagten, ved at

bukke lidt og lægge Haanden paa Huen. I »Dend forkeerte Mercu-

rius« for April 1726 omtales en Stodder fra Vendsyssel, der hed

Hans med Næsen, »thi han havde hverken Næse eller Øren, fordi

de var ham forhen afskaaren, da han fik sit Pas for Lommetyv«.

D e t- synes altsaa, at Lommetyve mistede baade Næse og Ører.

Bremerholm er om talt foran. Da i »Jeppe paa Bjerget« (2, 2) Jeppe

spørges om, hvad han gjorde igaar, da han red paa Jagt, svarer han:

»Jeg har aldrig været enten Jæger eller Krybeskytte, thi jeg ved, at

det er Bremerholms Arbejde.

Man blev undertiden endnu dømt til at brændemærkes, thi en

Mand og Kone, der 1717 havde stjaalet i Magleby Præstegaard paa

Amager, dømtes, han til Galgen og hun til at kagstryges og brænde

mærkes i Panden, men Kongen benaadede ham til Arbejde paa

Bremerholm og hende til Arbejde i Spindehuset19).

I »Abracadabra« (3, 5) siger Arv om Henrik: »Han slipper

nok for at blive straffet paa Ryggen, den murede Galge vil ikke blive

ham for god«. Denne murede Galge udenfor Vesterport var for Tyve

af Byens Folk. Af »Dend forkeerte Mercurius« for Ju li 1726 ses det,