373 / 413
3 6 4
Selvtægt. Ketter.
Haandværksvende, men den mindste Del Kjøbmænd, Bryggere og
deslige, som skulde være dygtige til slige Ombud.«
Det er mærkeligt at høre, hvorledes den gammeldags Selvtægt
af og til kommer op selv i den fornemme Borgerklasse. Stadsmajor
Junges Svigersøn, Johan Lorens Bech klagede saaledes 1721 over, at
han 4 Ugers Dagen efter sit Bryllup i sit eget Hus var bleven over
falden af sin egen Hustru og hendes Fader, Stadsmajor Junge, «idet
han først er bleven nedkastet af en Trappe og siden trukken over
Gaarden og med Gevalt indført i en Stue, hvor han af sin Hustru
og hendes Medhjælpere, imedens andre holdt ham, blev saaledes
medhandlet, at hans Øjne derefter ganske underløb med Blod, hans
Ansigt med mangfoldige Bifter og Stribler streget og hans Arme og Ben
med Knuder og Hævelser efter vældige Stokkeslag saa overbeladt, at
han i nogle Dage derefter ikke kunde røre og bevæge sig til Gang
eller Gjerning, men maatte holde ved Sengen syg og afmægtig samt
fuld af Smerte og derforuden og hans bedste Løsøre bragt ud af
Huset«. I den Anledning beskikkedes 26. Dec. 1721 kgl. Kommis-
sairer til at undersøge Sagen.
Det er ikke noget overdrevet Træk, naar der i Komedierne
gaas løs paa Næverne.
Foruden Baadstueretten og Byretten var der: Hofretten, under
hvilken Domstol de Rangspersoner svarede, som var eller havde været
i Tjeneste ved Hoffet, tilligemed deres Hustruer og Børn; den holdtes
engang om Maaneden i Hofmarskalkens Kammer. Borgretten, der
holdtes hver IJge i Slotsfogdens Kammer, og hvorunder hørte alle
kgl. Betjente i Kollegierne, alle de, der tjente ved Hoffet, for saa
vidt som de ingen Rang havde, end videre alle Rangspersoners
Tjenestefolk og de kgl. Haandværkere, der ikke brugte borgerlig Næ
ring. Ved disse Retter behandledes ogsaa Skifter.
Desuden var der de militære Retter og Inkvisitionskommissionen
i Stokhuset, der skulde optage Forhør over Militære, der havde for
brudt sig. I denne sidste skulde 2 Stadskaptejner have Sæde, men
dette var ikke med deres gode Vilje, og 1724 nægtede de at deltage
deri, hvilket ses af en Magistratsskrivelse af 24. April 1724, hvori
det hedder, at »de selv da derved har blottet sig og ej alene giver
deres Uvilje tilkjende i at efterkomme deres P ligt ved at tjene
Publikum og det gemene Bedste, at de ikke ihukomme deres Ed, de