Previous Page  370 / 413 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 370 / 413 Next Page
Page Background

De 32 Mænd.

361

Raadmænd, der ved Dødsfald steg op i de ledige Poster. I ældre

Tider foregik Borgmestrenes Indsættelse med visse Ceremonier; at

disse tildels endnu var bevarede, synes at fremgaa af »Den politiske

Kandestøber« (3, 5); Herman er nemlig lidt bange for den Dag,

da han skal gjøre sit Indtog paa Raadhuset, idet han ikke kjender

Pormaliteterne og navnlig er bange for at støde an i den Tale, han

skal holde til sine Kollegaer.

Byens Borgere havde forsaavidt ogsaa Del i Byens økonomiske

Anliggender, som de 32 Mænds Kollegium skulde paase Borgerskabets

Tarv, men disse 32 Mænd var knn ved deres allerførste Begyndelse

1659 udvalgte umiddelbart af Borgerskabet og udfyldte siden selv de

ledige Pladser paa den Maade, at de udvalgte en af de fornemme

Borgere, mest Grosserere og Bryggere, men aldrig Haandværkere.

De 32 Mænds Indflydelse var saare ringe, og Magistraten ansaa dem

for sine Undergivne, ikke for Sideordnede. Men ligesaa uselvstændig

en Stilling, de indtog lige over for Magistraten, ligesaa ringe Betyd­

ning havde denne sidste.

Den var som et Kollegium under det

danske Kancelli og kunde ikke afgjøre nogen som helst Sag udenfor

de almindeligste uden Kancelliets Billigelse. Den havde Kaldsret til

flere Embeder, men Beskikkelserne blev altid stadfæstede af Kancelliet,

med mindre dette endog forkastede Magistratens Valg og tvang den til at

vælge en anden. Da Kapellaniet ved Helligaands Kirke var blevet

ledigt, kaldte Magistraten Mag. Rasmus Brønsdorf, men Kongen

befalede den at kalde »Krigsraad Vulfs Søn Jakob«, hvilket skete

20. Maj 1727. Kun Udmeldelser til smaa kommunale Ombud og

Bestillinger behøvede ikke en saadan Stadfæstelse.

Kun i en Henseende havde Magistraten nogen Selvstændighed,

nemlig som Dommermyndighed, samt i Henseende til Sager vedkom­

mende Stadens Økonomi og Tvistigheder i Lavene. Den var anden

Instans for Sager, der var paadømte paa Bytinget, og de gik derfra

lige til Højesteret.

Byens Kasse var i en daarlig Tilstand; 10. Jun i 1720 opgiver

Magistraten Stadens Gjæld til 28,016 R d l.; Kæmnerne maatte gjøre

Eorskud, saa der skyldtes da til den nys afgaaede 6716 Rdl. Byen

havde ogsaa haft m ange,overordenlige Udgifter i de senere Aar, saa-

ledes til Springvandet paa Gammeltorv, Opførelse af det ny Arrest­

hus, Anlæg af de ny Veje udenom Byen, efterat der var anlagt