De 32 Mænd.
361
Raadmænd, der ved Dødsfald steg op i de ledige Poster. I ældre
Tider foregik Borgmestrenes Indsættelse med visse Ceremonier; at
disse tildels endnu var bevarede, synes at fremgaa af »Den politiske
Kandestøber« (3, 5); Herman er nemlig lidt bange for den Dag,
da han skal gjøre sit Indtog paa Raadhuset, idet han ikke kjender
Pormaliteterne og navnlig er bange for at støde an i den Tale, han
skal holde til sine Kollegaer.
Byens Borgere havde forsaavidt ogsaa Del i Byens økonomiske
Anliggender, som de 32 Mænds Kollegium skulde paase Borgerskabets
Tarv, men disse 32 Mænd var knn ved deres allerførste Begyndelse
1659 udvalgte umiddelbart af Borgerskabet og udfyldte siden selv de
ledige Pladser paa den Maade, at de udvalgte en af de fornemme
Borgere, mest Grosserere og Bryggere, men aldrig Haandværkere.
De 32 Mænds Indflydelse var saare ringe, og Magistraten ansaa dem
for sine Undergivne, ikke for Sideordnede. Men ligesaa uselvstændig
en Stilling, de indtog lige over for Magistraten, ligesaa ringe Betyd
ning havde denne sidste.
Den var som et Kollegium under det
danske Kancelli og kunde ikke afgjøre nogen som helst Sag udenfor
de almindeligste uden Kancelliets Billigelse. Den havde Kaldsret til
flere Embeder, men Beskikkelserne blev altid stadfæstede af Kancelliet,
med mindre dette endog forkastede Magistratens Valg og tvang den til at
vælge en anden. Da Kapellaniet ved Helligaands Kirke var blevet
ledigt, kaldte Magistraten Mag. Rasmus Brønsdorf, men Kongen
befalede den at kalde »Krigsraad Vulfs Søn Jakob«, hvilket skete
20. Maj 1727. Kun Udmeldelser til smaa kommunale Ombud og
Bestillinger behøvede ikke en saadan Stadfæstelse.
Kun i en Henseende havde Magistraten nogen Selvstændighed,
nemlig som Dommermyndighed, samt i Henseende til Sager vedkom
mende Stadens Økonomi og Tvistigheder i Lavene. Den var anden
Instans for Sager, der var paadømte paa Bytinget, og de gik derfra
lige til Højesteret.
Byens Kasse var i en daarlig Tilstand; 10. Jun i 1720 opgiver
Magistraten Stadens Gjæld til 28,016 R d l.; Kæmnerne maatte gjøre
Eorskud, saa der skyldtes da til den nys afgaaede 6716 Rdl. Byen
havde ogsaa haft m ange,overordenlige Udgifter i de senere Aar, saa-
ledes til Springvandet paa Gammeltorv, Opførelse af det ny Arrest
hus, Anlæg af de ny Veje udenom Byen, efterat der var anlagt