KøbenhavnPaaHolbergsTid

Byens Bestillinger.

363

P ligt at udføre, men der var paa den Tid en stærk Tilbøjelighed til

at unddrage sig disse. Naar Jeronimus i »Den honette Ambition«

(1, 3), nævner som Grund til at søge Rang, at man derved bliver fri

for borgerlige Bestillinger, da er dette overensstemmende med Virke

ligheden, thi Magistraten nævner dette selv i en Betænkning af 1.

Sept. 1727, der bl. a. viser, livor let man tog sig det ved Borger

væbningen. Over 300 saadanne Beskikkelser blev aarlig givne, nem

lig til 20 Overformyndere, 5 Kirkeværger, 24 Fattigforstandere og 1

Oldermand, 26 Stokkemænd med Oldermand og Bisidder, 24 Rode

mestre og i Krigstider 48 med deres Oldermand, 36 til a t ombære

Tavler i Kirkerne, 1 Oldermand, 1 Bisidder og 4 Kvartalsmestere i

hvert Lav, altsaa for Lavene alene 180 Personer. Desuden gjorde

12—16 Borgere under 2 Underofficerer Brandvagt. 1723 blev en

Mand fritaget for borgerlig Tynge imod at give 100 Rdl. til Chri-

stianshavns Kirke u ).

E t af de besværligste Ombud var at være Overformynder, hvor

til der altid blev taget en af de fornemme Borgere, men da Bestil

lingen var meget byrdefuld, søgte man at unddrage sig derfor ved

kgl. Bevilling, eller ved at søge om en Rang. De mange Ansøgnin

ger i den Retning fremkaldte 10. Jan. 1727 et kgl. Reskript, ifølge

hvilket der i Fremtiden ved alle slige Ansøgninger skulde indhentes

Magistratens Erklæring, hvortil Grunden var, »at saa hart, som

Loven binder eder til Ansvar i mange Tilfælde og særdeles for de

Umyndiges Midler, om Formyndere og Oberformyndere ikke dertil

kunde svare, saa højt fornøden skulde det og være, at I til saadanne

Embeder beholde et ubehindret Valg, og det saa meget desto mere,

som eders egen Velfærd og Publici Nytte derunder skal versere,

hvorudover I ogsaa til eders Securité, naar en Oberformynder, der

skal være en ærlig, sufificiant og lovkyndig Mand, skal udvælges,

eftersom disse trende Reqvisita meget sjelden findes hos én Mand,

ofte skal være foraarsagede at præferere de tvende første og selv

tildels raadføre og vejlede dem.« Under 28. Jan. 1726 havde Magi

straten ogsaa erklæret i Anledning af, at Vinhandler Peter Timmer-

mand søgte om Frihed for Værgemaal, »at de fleste, som paa nogle

Aar liar taget Borgerskab, er dels de, der har tjent under Militien

og har faaet kgl. Privilegium paa at ernære sig af et Haandværk,

dels Arbejdskarle og Øltappere, som nedsætte sig i Kjældere, dels