Previous Page  376 / 413 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 376 / 413 Next Page
Page Background

Private Søgsmaal.

367

gaves og betroedes dem i Hænde, baade i Almindelighed og Særde­

leshed, som de agtede at være bekjendt og vilde være ansvarlig for;

navnlig maatte de ikke udsuge nogen med for højt eller ubilligt

Sallarium, men skulde mage det saa, at der hverken derover eller i

andre Maader skete noget billigt Klagemaal.

Bestikkelser af Dommere fandt ikke Sted, men i Prologus til

»Ulysses« paavises, hvorledes man kunde bære sig ad. Paris siger nem­

lig: »En Dommer lader sig ikke bestikke. Havde jeg været gift, saa

kunde hun have adresseret sig til min Erue. Hun kunde da have

taget imod dem og jeg have min Samvittighed fri«.

De fleste Sager var private; det offentlige tog sig sjelden af

Sags Anlæg, men Følgen heraf var, at mange kriminelle Sager

aldeles ikke kom for Retten, naar Folk vilde undgaa Udgifterne ved

Processen og de arresteredes Underholdning.

Saaledes var der- 1725 en fattig Skomager, hvis Kone og

Tjenestepige blev forgivne ved at spise Grød og førend de døde be­

skyldte Læredrengen og en anden Tjenestepige for at have kommet

Gift i Maden. Da Øvrigheden gjorde nærmere Undersøgelse, var

Skomageren meget utilbøjelig til at anlægge Sag imod de paagjæl-

dende, i det han undskyldte sig med sine ringe Kaar, hvorfor Stadens

Underfoged maatte forfølge Sagen i hans Sted. Derved slap han for

at betale Udgifterne ved Dommen for Bytinget, men nu mente

Magistraten, at han skulde i det mindste udrede Udgifterne ved Fan­

gernes Underholdning i Fængslet og Honorar til de tilkaldte Barbe­

rer for Synsforretningen over de Forgivne 13).

De barbariske Straffe, som en ældre Tid havde haft saa mange

af, var nu for en Del afskaffede. Det var dog ikke længer siden

end 1675, at en Ladefoged, der havde myrdet Gaardens Forpagter,

fik følgende Straf: først blev hans Hjærte skaaret ud af ham og

Bøddelen slog ham dermed paa Munden, dernæst blev hans Arme

og Ben slagne itu med et Hjul, en Rem blev skaaren af hans Bug

og en Rem af hans Ryg, hans Hoved blev afhugget med en Øxe

og sat paa en Pæl og Legemet parteret og lagt paa 4 Stejler u ). De

sidste Dele af Straffen maa imidlertid ikke have haft nogen Betydning

for Delinkventen, thi Hjærtet kan ikke tages ud, uden Livet er forbi

med det samme, men naar saadanne Straffe udførtes enkeltvis, udviste

de følgelig et frygteligt Barbari, f. Ex. ved at skære Remme ud

af Skindet, hvoraf vi endnu har Talemaaden at skære en bred Rem