Previous Page  365 / 413 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 365 / 413 Next Page
Page Background

356

B y tin g e t.

for Raadhoset til Gammeltorv paa Trappen, som blev opbygget af

Tommer og Brædder med sMldret Papir paa, hvor indenfor brændte

Lamper, s*a og blev gjort i alle Vinduer til Gammeltorv Pyramider

af Brædder med paaåængende Lamper, som brændte saavel paa

Salen

som neden i Raadhuset® 2).

Ud mod .Nytorv var Bytinget, der tidligere havde været holdt

under aaben Himmel paa, Gammeltorvssiden af Raadhuset, men nu

holdtes i en lille Bygning, der var tilbygget Raadhusets vestre Side.

For Symmetriens Skyld havde Forpagteren af Stadens Yinkjæider

ved denestre Side bygget en lignende Stue, hvor Tingsegerne kunde

trøste sig ved et lille Glas. Denne Tingstue var prydet medfølgende

Indskrifter,, der var forfattede af Thomas Kingo i Slutningen af det

f

17. Aarh.:

1. Om Loven.

O! reene Danske-Lov, Du Rettens søde Kierne,

Du ald Eetfærdigheds Yorleiding, Lins og Stierne,

Du Middel-pund

udi ald

Jordens

Cireul-Ræt.

Som af Kong Christian den Femte vel blev sæt.

Din Grund, Din orden og Din billighed, i Domme

Giør alskye for en Skalk, gir trøst for alle fromme,

Gid Du for ret og Skiel i Evighed bestaae

Og aldrig u-hæld

af

et Mtininaø-ansigfc faae.

2. Til Domineren.

Sid ned, betænk Dig vel, Du som. i Dominer sæde

Skal ndi Kongens navn hånds Stoel i Retten klæde.

Her

har

Du

Kongens lov, her har Du myndighed

F ra Rettens reene Spiir, som ingen u-ret veed.

Dend Gud, aom alting seer med et retfærdigt Øye,

Hånd seer Dit hierte, sind og Dine tancker nøye.

Om for en proppet haand

Du

Eetten dreyer om.

Da lænet, Du fadder her Din egen blode-Dom.

3. Til Sagvolderen.

A lt det, som klammeri og Mv og tnftta volder,

Det er Sar Dit og Mit, hver paa sin. meening holder,

Og stræber idelig af ald sin kraft og magt,

At band udi sin pung kand faae sit hiertens a g t

Kom frem. og lad Din sag af Ret og sandhed tale,

Lad ¡saa en L nrifis mod billigheden gale,

Gud Retten styrer saa, man seer hånds Eævetand,

Og Du

faar

Eet, men hånd sin rette Løn paa stand.