Fattig
Adel.
351
samme Aar klagede Skræderne over, at en afdanket Matros paa Torvet
solgte Skindklæder, som han selv syede; hans Fortjeneste var kun
ringe, th i han tjente 8 Sk. paa et Par Buxer.9G) 1725. søgte de
Militære om Torvestader, hvor de kunde sælge Sko.97) 1724 blev
der forbudt en Grenader, der holdt offentlig Skole paa Christians
havn, denne Levevej, da han ikke var examineret af Sognepræsten
eller Magistraten og betog den beskikkede
Skolelærer hans Levebrød.98)
Under Manglen paa Kaserner maatte
Soldaterne indkvarteres hos Borgerne, og
Regjeringen lovede at betale for denne
Indkvartering, men Penge saa Borgerne
ikke til.
1718 og 1720 beklagede mange min
dre Borgere sig over den Trang og Penge
mangel, de var komne i paa Grund af
den Kredit, de havde maattet give de ind
kvarterede Matroser, paa hvis Hyre de
vel havde faaet Anvisning, men denne blev
ikke udbetalt; de fleste var ved at blive
ruinerede over den G jæld, de herved var
komne i til Bryggere og Bagere." )
Matroserne var ikke meget betroede,
th i 22. Dec. 1724 forbød Kongen at kjøbe
Munderinger af de indrullerede Matroser,
og Ingen maatte give dem Kredit uden
Kompagnichefens Tilladelse.
En Klasse Mennesker, man saa ofte
paa den Tid, var de fattige. Adelspersoner,
der
hovmodede sig af deres Æ t, men
En Holmens Mand.
selv var ude af Stand til at hævde Fa-
Fra oldn.Museum,
miliens Anseelse paa anden Maade. Den
gamle Adel, der havde mistet sine Rettigheder ved Enevælden
og for en stor Del sine Ejendomme ved financiel Ødelæggelse, levede
endnu i Drømmene om Fornemhed i Modsætning til den nybagte
borgerlige Adel, der var Indehaver af dens Herregaarde og de store
Embeder.
I »Barselstuen« (3, 1) viser sig en Frue i Portechaise med en