356 / 413
Militære.
347
Officerernes Praleri og Løgnagtighed skildres i »Barselstuen«
(4, 3), idet Officeren fortæller: »Jeg havde en liden Affære med
en fremmed Officer igaar Eftermiddags, som jeg stak ihjel, unter
uns gesagt, ved Fuglestangen; vi kom i Disput, saa vi derudover
maatte ud for Fuglestangen, hvor jeg nær havde stukket min Kon
trapart ihjel, thi Spidsen af m in Kaarde var ikke en Fingerbred fra
hans Hjærte.« Og da Korfits bemærker, at han lige havde sagt, at
han stak ham ihjel, lader han sig ikke forbløffe: »Har jeg sagt det,
at jeg stak ham ihjel, saa stak jeg ham ogsaa ihjel«.
En endnu mere stortalende Person er Diderich Menschenschreck,
der (Sc. 18) fortæller: »Mit Navn var saadan Skræk blandt Tyr
kerne, at de havde ingen Lyst at gjøre noget Forsøg paa Bytte, saa
Bønder. Fra Kosenborg Riddersals Lol't.
kjed havde jeg gjort dem af det Haandværk. Jeg tør sige, at jeg
alene ved P arti hid og did skilte dem over ved 20,000 Mand og
med min egen Haand paa en Maaneds Tid massakrerte über zwei
tausend Janitscharen auf einmahl«; naar Praleriet ret skal drives,
sker det bedst paa Tydsk.
Den kosteligste militære Stortaler er dog Jakob von Thybo, der
dog ikke er dansk Officer, men praler af sine Krigsbedrifter uden
lands, hvis Usandfærdighed han selv røber ved sin kolossale Uviden
hed; da det kommer til Stykket, viser han sig ligesaa fej som hans
lærde Modstander. Holberg vil ikke fremstille ham som Officer,
thi de danske Officerer havde indlagt sig Ære i Krigen, men som en
Karrikatur paa en Storpraler. Samtiden mente, at Holberg med