![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0385.jpg)
376
Vægtere.
Borgervæbningen, men Øvrighedens Bekjendtgjøreiser forkyndtes lige
som endnu i Provinsbyerne ved Udraabning paa Gaderne af en
Trommeslager. At dette fandt Sted ved kgl. Forordninger i Christian
V.’s Tid siges udtrykkelig 36) og i »Hexeri« (4, 8), der rigtignok foregaar
i Thisted, fremstilles en saadan Udraabning af en Bekjendtgjørelse.
Naar der var stort Røre i Byen, kom Militærmagten til Hjælp.
I en Retning brugtes Soldater jævnlig, nemlig naar Folk ikke betalte
deres Skatter, thi da forlangte Magistraten ligefrem nogle Menige
under Anførsel af en Underofficer, der blev indkvarterede hos den
Skyldige saa længe til han betalte, og førend de forlod hans Hus,
skulde han give hver Soldat 12 Skilling for hver D ag37).
pigge. Paa Hovedet havde de Kabusser med Blikpul og blaa Kvaster
og var iførte Kjortler af grønt Klæde med Messingknapper88). 12.
April 1728 bevilgede Kongen, at Vægternes Tal maatte forøges til
100, da 67 umulig kunde overkomme at passe 726 Lygter og hver
havde 4 til 6 Gader; til Sikkerhed mod Overfald skulde de forsynes
Naar man i en tidligere Tid fær
dedes paa Gaderne ved Aftenstid, var man
forpligtet til at gaa med Løgte, for at
Vagten kunde kjende den natlige Vandrer,
men dette var ophævet ved Forordningen
af 26. Ju li 1683, da Staden var bleven
forsynet med Løgter, der var tændte hver
Nat fra 1. Septbr. til 30. April, naar det
ikke var Maaneskin. Hver Løgtes An
skaffelse paahvilede Husejerne og Udgiften
til hver Lygtes Forsyning med Tran var
fordelt imellem de Lejere, der bode nær
mest ved den. Tændingen og Slukningen
besørgedes af Vægterne, af hvilke Byen
da havde 67. De skulde møde paaRaad-
liuset før hver Vagt, der om Vinteren
begyndte Kl. 7, for at det kunde under
søges, om de var ædru og rigtig væbnede,
og efter hver Vagt, for at afgive Rapport
lang Stok med en Kugle besat med Jæ rn-