![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0389.jpg)
380
Lommetyve.
forhindre har vist nogen deres skyldige Hjælp og Bistand. Ligeledes
ved det nu nylig skete Drab, som og paa offentlig Glade ved Dags
Tid er sket og meget muligen kunde været hindret, om det omkring
boende Borgerskab havde gjort, hvad dem tilkom«. Det blev derfor
paalagt enhver Borger at anskaffe sig et »Kortgevehr« i deres Huse,
og naar der om Dagen yppedes Klammeri, skulde alle Indbyggerne i
Graden og dens nærmeste Omegn med deres Tjenestekarle møde væb
nede med »Kortgevehr« og aflevere begge Parter til nærmeste Vagt,
og hvis dette blev forsømt, skulde de 24 nærmeste Huses Beboere i
Gladen og 24 i de nærmeste Gader bøde 100 Bdl. til Christianshavns
Kirke.
Ved Højbro huserede Lommetyve. I »den forkeerte Mercurius«
Jan. 1726 staar saaledes: »Kursen ved Højbro og andre bekvemme
Steder er som forhen med Haanden i Lommen efter Tørklæder, Daa
ser og deslige, saa at hvo, som har en smuk Daase eller Tørklæde
og vil gaa derhen, kan de miste det for slet intet, saasom der ere
de, der gjerne tager derimod«. I Numret for Jun i 1727 skrives:
»Ved Stadens Høje Bro har Lommetyvene stedse deres Hovedkvarter
baade for den belejlige Situation, at en Del Gader tager deres Be
gyndelse der, hvor de kan have Retirade, naar Fornødenhed udkræver
det, saa og for den idelige Passage, som der falder især i disse Tider
af Engelskmænd, og holdes der nu stærk Vagt af Lommetyve for
visse Interessers Skyld, at ingen, i hvo det og er, rnaa uagtsom pas
sere derover, som har et godt Tørklæde i sin Lomme, med mindre
det skal holdes an af visse Lommetyve, især er de forbandet efter Silke
tørklæder, dog tillades enhver frit og uhindret at afstraffe saadanne,
ikke fordi at de stjæler, men fordi at de ikke stjæler fint nok, hvilket
Privilegium er og givet Engelskmændene, thi en i denne Maaned fik
Lyst til et engelsk Silketørklæde og derfor attaqverede en Engelsk
mands Lomme; enten han var nu uforsigtig eller og den anden forstod
Lommetyvestregerne, véd man nu ikke, men han blev kjærlig om
favnet af lutter Engelske, hvilke i Steden for at straffe ham, betede
Barmhjærtigheds Gjerninger imod ham , førte ham først af sine Klæ
der og fandt da det stjaalne Tørklæde, derefter, som det var varmt i
Vejret, syntes, at det var et stort Gavn for hans Sundhed, om han
kom i Bad, kastede derfor Kanaillen ud i Kanalen, men at han ikke
skulde drikke sig fuld i Vandet og derover synke til Bund s, var der
allerede 2 Engelskmænd afklædte, som i Vandet tog imod ham, thi