KøbenhavnPaaHolbergsTid

Brandvæsenet.

385

Stilling, ses af følgende Uddrag af hans efterladte Brevskaber, der

registreredes i hans og hans Enkes Dødsbo. Det ses deraf, at han

er født i Breslan og som Dreng var i Blikkenslagerlære. 16. Jun i

1680 udstedte de ældste og edsvorne i »Blikslageramtet« sammesteds

hans Lærebrev. 13. Avg. 1680 gav Christian V ham Bestalling som

kgl. Grottemager og Blikslaar og 3. Avg. 1689 som Eontaine- og

Grotmester. 6. Jan. 1694. blev han Direktør over Brandværket i

Kjøbenhavn og 13. Novbr. 1700 fik han ikke alene Stadfæstelse her-

paa af Frederik IV, men ogsaa Bevilling paa at gjøre og forhandle

Brandsprøjter efter den ny Invention.

15. Jan. 1704 beskikkedes

han til Brandmajor og fik 31. Oktbr. 1710 Bang med Majorer

af Infanteriet. Han og hans Hustru Birgitte Nielsdatter oprettede et

gjensidigt Testament 14. Aug. 1723, saaledes at naar de begge var

døde, skulde det halve Bo tilfalde Hr. Predbjørn Klavsen Langsted,

Sognepræst i Y. Aaby i Fyen, det halve de Fattige. De ejede Oxe-

kopen paa Østergade, men Boets Gjæld var 938 Rdl., saa Arvingerne

fik intet. Hans Enke døde i Jan. 1727, nogen Tid efter ham. Han

havde opfundet en ny Brandsprøjte og udgav 1697 en Tegning af

denne med Anvisning til dens Brug, ligesom han 1701 udgav en

Beskrivelse af alle Ildebrande siden 1694 for at vise, hvor nyttig

hans Opfindelse havde været.

En Ildslukningsmaskine, der blev opfunden i Fuxes ældre Aar.

vilde have været af stor Betydning, hvis den havde været praktisk.

»Den 18. Avgust 1722 tog Hs. kgl. Majestæt Behag udi paa et

Bondehus i Nærværelsen af Gyldenlund at lade probere den af Major

Øtken opfundne Maskine for at tvinge Ildebrand, hvor da, efterat

Huset stod i fuld Flamme, bemeldte Major lod antænde sin midt i

Huset satte Maskine, som gjorde den Effekt til Herskabets Fornøjelse,

at den efter et stort Slag strax dæmpede Ilden .«48)

I Yor Frue og S. Nikolaj Kirketaarne sad Nat og Dag 2 Kurer

paa hvert Sted, der skulde holde Udkig efter Ildebrand. Her medde

les følgende kuriøse Ansøgning fra Yagten i Yor Frue Taarn:

Stormægtigste Monark, Allernaadigste Konge og Herre!

For Deres stormægtigste allernaadigste Fødder nedkaster vi

tvende undertegnede gamle og ringe Mænd, nemlig vores Frues

Kirkes Taarnvægtere og tro Betjente os ned i Støvet for Deres Fod

skammel med denne vores allerunderdanigste Supplik, haaber, at den

i Naade optages, ønsker og sukker til Gud, at den af Deres store