![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0048.jpg)
38
Kirker.
Kancellibygningen havde i det væsentlige samme Udseende som nu,
den sidste er bygget 1721. Husene bag Børsen var en Bække P rivat
bygninger, men Kr. 8 var det kgl. Posthus; af disse Bygninger
staar endnu yderst ved Stranden det gamle Sukkerhus fra 1657.
Hvor vi nu har Gammelholm med de høje Huse, saa vi i vore
Dage endnu den gamle Bremerholm i samme Skikkelse som i hin
Tid. Indenfor Kanalen var den lange Keberbane og forskjellige Byg
ninger for Marinens Bestyrelse og Skibsbyggeri, saaledes Admiralitetet,
opført 1703.
Paa Gammelholm var desuden Ankersmedien, og forskjellige
Værksteder. En Hejsende, der besøgte Kjøbenhavn 1702 og fik Lej
lighed til at bese Gammelholm15), fortæller ogsaa om Fangerne,
der arbejdede her i Kongens Je rn : De havde Jernringe om Ankelen
og om Lænderne, der var forbundne ved en Lænke.
De forlod
aldrig Holmen, der bevogtedes Kat og Dag. Den Hejsende spurgte
en om Grunden til hans Straf og fik at vide, at han, der havde
tjent paa Tøjhuset, havde stjaalet Blykugler der for at bruge dem
som Lodder til Fiskegarn, hvorfor han var dømt paa 3 Aar. Fangerne
fik samme Føde som de andre Arbejdsfolk.
Paa Holmen var en Dok, som kunde pumpes læns i et Kvarter,
men der var Væld i Bunden, saa den ligesaa hurtig blev fyldt, og
man tænkte paa at flytte Dokken til Christianshavn, hvad der dog
først skete i Christian V I’s Tid. En Bedding kaldtes da Bankestok;
det hedder saaledes i Christian V’s Dagbøger: »10. Kov. 1691 lod vi
en ny Dokke, hvor en Del Skibe kan efterhaanden udi repareres og
renoveres fra Ivjølen op til, afvinde fra sin Bankestok, der den paa
var bygget«; »15. Oktober 1696 lod vi tvende Skibe løbe fra Banke
stokken paa den ny Holm« 16); i Frederik IV ’s Tid var der Banke
stok baade paa Ky- og Gammelholm17). I »De Usynlige« (3, 2)
siger Arlequin om sin Usynlige: »Intet Dyr er nogen Tid løben af
Katurens Bankestok, som er mere fuldkommen i Skabning«.
Af Kirker havde man 8. Den første Hang indtog Vor Frue
Kirke, en gothisk Bygning med et højt spidst Taarn, af Længde som
den nuværende, med høje Hvælvinger, der hvilte paa 2 Rader Piller.
I Koret og rundt omkring i Kirken fandtes en umaadelig Mængde
Epitafier, Gravstene og Ind sk rifter, af hvilke Ulrik Frederik Gylden
løves og Kort Adelaers store Marmor-Gravmæler i særskilte Kapeller
var de pragtfuldeste18); i Kirken hvilede mange af Landets bedste