KøbenhavnPaaHolbergsTid

Kirker.

Mænd, baade Sjællands Biskopper, Universitetets Professorer og mang

foldige andre. Kirken udmærkede sig ved sit store og ualmindelige Orgel.

Helliggejstes Kirke havde omtrent samme Ydre som nu , men

Synet af den var skjult fra Amagertorv, idet de saakaldte Stenboder

var byggede udenfor den paa G-aden, der altsaa her var meget

snæver. I Taarnet var Byens Normalulir og i Forbindelse med dette

Uhr stod et Klokkespil, der hver hele og halve Time, Dag og Kat,

spillede et Psalmevers. De 19 Klokker, hvoraf dette Spil bestod, hed

Sangklokkerne og var Kjøbenhavnernes Stolthed; de sattes ogsaa i

Gang ved fornemme Begravelser, men var dog vistnok til Plage for

Mange; i »DenVægelsindede« (2, 1) sigerEraste: »Han, som dræber

Folk med Sangklokkerne, skulde aldrig bede Livet af nogen af mine

Børn, thi ingen af dem skulde efter Takten føres til Graven«. I

»Det lykkelige Skibbrud« (5, 7) omtales en Komedie »Sangklokkerne

eller de svadsige Søstre«, hvilken Benævnelse ikke er Tegn paa at

Holberg yndede dem. I det Indre var Kirken rig paa Gravmæler.

S. Nikolaj Kirke var næst efter Yor Frue Byens største, idet

den strakte sig over Nikolajgade.

Dens Taarn havde et højt

Spir, der hvilede paa 8 forgyldte Kugler. I Nischer stod udenpaa

Kirken udhuggede Stenfigurer i Legemsstørrelse af Profeterne og

Apostlene. Indvendig var foruden det pragtfulde Monument over

Niels Rosenkrands en Mængde skjønne og gammeldags Gravmæler.

Embederne ved Kirken var de mest indbringende i Byen, saaledes

sagdes Klokkerens Indtægter at løbe op til over 1000 Rdl.

Holmens Kirke havde noget nær det samme Udseende som nu.

Uhret i Gavlen havde ikke Ry for at gaa videre nøjagtigt, thi i »Den

Vægelsiiidede« (2, 4) siger Espen til Apicius: »Jeg har den Ære at

kjende Herrens Hjærte, det gaar ungefær ligesaa rigtigt som Holmens

Klokke«. I Verset foran Holbergs fire Skjæmtedigte hedder det:

»Før Holmens Klokke skal med andro Klokker gaa«

som Betegnelse paa noget urimeligt.

Hellig Trefoldigheds eller Trinitatis Kirke, ogsaa kaldet Runde

Kirke, var i det Væsentlige af samme Ydre som nu, thi vel brændte

den 1728, men Murene blev staaende og meget af det Indre skaane-

des ogsaa. Paa Loftet var Universitetsbibliotheket med en rig Sam

ling af Haandskrifter19).

Kirkens, man kan næsten sige Byens

største Mærkelighed var Rundetaarn, op ad hvilket man kunde kjøre