52 / 413
42
Kirker.
1 Vogn med 6 Heste for, hvilket Christian Y og Peter den Store
havde forsøgt. Øverst var Observatoriet med dets kostbare Instru
menter og navnlig den store Himmelglobus. Rejsende, der kom til
Staden, maatte fremfor alt se dette Taarn, og i »Erasmus Montanus«
(2, 2) siger Jakob ogsaa, at han gjerne vilde til Kjøbenhavn for at
se Rundetaarn og Klostret, hvor man gjør Lærred. Naar noget mær
keligt foregik i Byen, søgte man dertil, som naar Klavs i »Barsel
stuen« (1, 2) vilde laane en Enesteskilling for at komme derop, at
han kunde se, hvad der foregik i Aabenraa. Det var Klokkeren ved
Trinitatis Kirke, paa den Tid Søren Mathisen, der havde Indtægten
af de Penge, der ydedes for at faa Adgang, men Observatorerne klar
gede over, at Observationerne og Instrumenterne blev forvirrede ved
Eolks Stimen og Allarm. Yed Reskript af 5. Eebr. 1717 blev det
bestemt, at Klokkeren skulde beholde Indtægten, saa længe han
levede, men efter hans Død skulde den tilfalde Observatoren og de
2 Studiosi, som arbejdede ved Observatoriet.
Den Herre Zebaoths eller Garnisons Kirke, opført 1704, og
Citadalskirken er endnu til i uforandret Skikkelse. Yor Erelsers Kirke
paa Christianshavn blev vel benyttet til Gudstjeneste, da den var ind
viet 1696, men dens Bygning var endnu ikke fuldendt, navnlig blev
A lter, Daab og Prædikestol først anskaffet efterhaanden.
Taarnet
fandtes kun lidet ragende op over Kirken, paa Prospektet af Gyl
denløves Begravelse ses det bagved Gjæthuset, og det var først 1749
at det nuværende Spir blev fuldendt. Til Kirkens Euldendelse var
nogle Bøder ved Højesteret og Landsthingene henlagte, det er derfor
Paris^i Prologus til »Ulysses von Ithacia« idønnner Juno og Pallas
for deres dristige Tale i Retten 10 Rdl. til Christianshavns Kirke.
S. Petri Kirke var som nu Kirke for den tydske Menighed, der
paa hin Tid forholdsvis var større end nu. Den havde et højt Spir
og eh langt hvælvet Begravelseskapel.
Den reformerte Kirke, eller som den da kaldtes, den calvinske,
laa paajsamme Sted som nu og havde vel omtrent samme Ydre som
den|nuværende; den var bygget i Christian denY ’s Tid, da de refor
merede fik fri Religionsøvelse. Det var mange ansete Eamilier, der
da kom herind, og ved den stærke Tilbøjelighed for alt Eransk, der
blev herskende her, fik denne velstaaende Menighed sikkert megen
Indflydelse paa Tonen i den fornemme Borgerstand. Propaganda gjorde
den ikke, thi det vilde have fremkaldt en frygtelig Storm, hvis nogen