Previous Page  56 / 413 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 56 / 413 Next Page
Page Background

4 6

Husenes Ydre.

at [der magelig kunde kjøres med Vogne for hver Mands Dør, og

der skulde sættes Mærker, hvor langt tilbage Husene skulde flyttes,

naar noget af dem skulde ombygges.

Ved denne Forordning blev gjort en Begyndelse til efterhaanden

at give Byen et mere pynteligt Udseende efter nyere Tids Krav og

den vilde langsomt have gjennemført den Forandring til det bedre,

som Ildebrandene i et Ku frembragte. Byen fik vel et pynteligere

Udseende efter den Tids Betragtning, men Grunden blev tillige lagt

til dens store Ensformighed i Bygningsmaade. Den Afvexling, som

blev frembragt ved de gammeldags Herskabshuse, hvor Hovedbygningen

laa allerbagerst i Grunden, medens en Mur stod ud til Gaden, fandtes

nu kun sjælden og det alene i de smaa Gader. Nr. 4 i Gammelmønt,

der tilhørte Admiral Ove Gjedde i Christian IV ’s Tid, var indtil den

nyere Tid endnu temmelig uforandret og enhver, der færdes ad

Didrik Badskærsgang, vil undre sig over at se en saa mærkelig P rag t­

bygning ud til en saadan Gyde, medens Sagen er den, at det er

Husets Bagside, man ser ; dets Indgang var ad Gammelmønt. Præste-

gaarden til Petri Kirke var til 1728 »ej nogen Bygning til Gaden,

men derimod en stor Bagbygning i Gaarden, en stor Gaardsrum bro­

lag t, hvor i Midten befandtes et stort muret Lysthus med skjønne,

grønne Træer omkring«20).

Husenes Ydre havde dog endnu et meget forskjelligt Udseende.

De fleste var af Bindingsværk, nogle havde Mur til Vinduerne eller i

hele det nederste Stokværk og et enkelt endog klinede Vægge, saa-

ledes 1722 et Hus paa Vestergade. Mange Gaarde var dog helt af

Grundmur og heri havde nysnævnte Forordning stor Del, idet der

deri var lovet Skattelindringer for de ny grundmurede Bygninger.

Som en Følge heraf havde den ny Del af Byen og da navnlig

Kongens Nytorv et anseligere Udseende end den gamle By. I denne

stod dog ogsaa mange Stenhuse fra gammel Tid, især fra Christian IV ’s,

fra hvilken der den Dag idag er levnet os Gaarde som den Schou-

strupske paa Amagertorv og Efterslægtens Gaard paa Østergade.

Endnu ældre Ejendomme fandtes sikkert. Paa Gammeltorv, hvor nu

Baad- og Domhuset findes, stod en Bygning, der nylig var indrettet

til Vajsenhus, men var en gammel Adelsgaard, der beskrives saaledes

af Beiser: »Det var en Bygning efter gammel Façon og efter den

gamle gothiske Art og Smag, kun 1 Etage i Højden; jeg kan bedst