13 / 206
6
D ET GAMLE KØBENHAVN
Foran dette stod Fontænen, omtrent som den ses
endnu; bagved var der Rettersted eller Galge med
tilhørende Træhest og Kag.
Nygade blev, ligesom Frederiksberggade, først
anlagt efter Branden 1728, og Vejen op ad »Strøget«
gik derfor gennem Klædeboderne (den nederste Del
af Skindergade) og Skoboderne (Skovbogade) til
Vimmelskaftet.
Her og paa
Amagertorv
var Byens
egentlige Forretningskvarter, hvor der allerede den
Gang var en stærk Færdsel paa Gaden, og hvor
mange fornemme Folk havde deres Gaarde. En
særlig smuk Type paa en saadan Borgergaard fra
den Tid kan endnu ses i Den kongelige Porcelæns-
fabriks Gaard, Amagertorv Nr. 6, der væsentlig har
samme Udseende, som da den i 1616 blev opført al
Borgmester Mathias Hansen.
Nuværende Højbroplads var tæt bebygget med
store Huse, og de Stræder, som løb fra Amagertorv
ned til Højbro — Højbrostræde og Store Færge
stræde — hørte til Byens livligste Forretningsstrøg.
De forsvandt efter Ildebranden 1795. Ogsaa
Øster
gade
hørte til Forretningskvarteret, om end ikke i
saa høj Grad som i vore Dage. Den havde samme
Bredde, som den har endnu, og var altsaa efter de
Tiders Forhold en anselig Gade. Her havde bl. a.
den rige Handelsmand Rentemester Henrik Müller
sin Gaard, der længe stod uforandret som »Efter
slægtselskabets« Skole; og paa Hjørnet ud mod Ama
gertorv laa Byens fineste Hotel, »Store Lækkerbid
sken«, der tilhørte Byen og havde Københavns
Vaaben som Skilt over Indgan gen.
Paa
Købmagergade
og i Egnen omkring den havde
mange af Tidens Stormænd deres Gaarde. Den nu
værende Postgaard er saaledes en gammel Adels-
gaard, der bl. a. har tilhørt Griffenteldt. Ogsaa