9 / 206
2
DET GAMLE KØBENHAVN
Je rm e rs T a a rn , over h vilket en mægtig F an e v a je r;
til højre derfor Hanetaarnet, hvis Rester jæ vnedes
med Jo rd en i 1878, og endelig Nørreport. B land t
Bygn ingerne inde i B yen lægger m an sæ rlig Mærke
til F ru e K irkes høje Spir. Uden om B yen ligger B e
lejringshæ ren .
L igeledes ses udstillet en Gengivelse a f den
ældste
Grundplan
a f København , fra T iden om k ring 1600.
B yen s Befæstning — en Mur med en Jo rd v o ld bagved
og en vand fy ld t G rav foran — begynder ved Vand-
mølletaarnet, der stod m idt i det nuværende V artovs
Gaard, som dengang v a r Grænsen mellem L an d og
Vand. D erfra gaar Vestervold forbi Vesterport til
Je rm e rs T a arn paa H jørnet; saa komm er N ørrevold
med Hanetaarnet og Nørreport, og endelig Ø stervold,
der gik paa sk raa hen over Rosenborggade og A a
ben raa til nuvæ rende Gothersgade, som den fulgte
ned til Kongens N yto rv, hvo r Østerport stod nde paa
Torvet for Enden a f Østergade. — G rundplanen er
ik k e helt ko rrekt, navn lig er Nørrevold trukket for
langt ind i Byen , hvo rved f. E k s. Set. Petri K irke er
komm en til at ligge alt for nær ved Volden.
P a a de senere P lan er og P rospekter vil man let
kunne følge Byen s Vækst og Udvik ling op mod vo r
egen T id . De skal derfor ikke beskrives enkeltvis
her, men i Stedet skal vi forsøge at give et sam let
B illede a f Byen , som den v a r i gam le Dage. V i
væ lger et T id spunkt om kring ved 1650, da K ristian
IV .s V irk som hed havde udvidet B yen ved en Række
nye Anlæg, medens den æ ldre T id s Præg dog endnu
i alt væsentligt v a r bevaret.
Hovedindgangen til den befæstede B y v a r Vester
port, hvo r Rosk ilde Landevej dengang som nu løb
ind. Landevejen fulgte dog ikke soih den nuværende
den lige L in ie mellem de to B ye r, men bugtede sig