15 / 206
8
D ET GAMLE KØBENHAVN
Bygningerne var som Regel kun et eller to Stok
værk, undertiden endnu med lerklinede Vægge, ellers
»murede mellem Stolper« som Bindingsværk. — Det
var i det hele en Ejendommelighed ved den Tids
By, i Modsætning til vor egen, at Bebyggelsen var
fordelt saa overmaade ujævnt over Byens Grund.
Smaafolk boede mellem Baghuse og Plankeværker
i snævre Gyder, hvor knap en Vogn kunde komme
igennem, medens de velhavende ødslede med Plads
til deres store Gaarde med tilhørende Haver og vidt
løftige Udbygninger. Den sociale Lagdeling prægede
Husenes Ydre tydeligere og skarpere end nutildags.
Som en Fæstning for sig inde i Fæstningen laa
Slotsholmen,
omgivet af Kanaler med Vindebroer
over og med den befæstede Løngang. Og midt inde
paa denne Holm, bag et tredie Sæt af Grave og
endnu en Vindebro, laa
Københavns Slot.
Pladsen
var snæver derinde paa den inderste lille Holm, og
Slottets Bygninger opfyldte den ganske. Ydermurene
rejste sig brat op af Slotsgraven, og den lille fem-
kantede Gaardsplads var som en dyb Brønd mellem
Bygningerne. Kongen boede ikke saa rummeligt og
bekvemt som mange af hans Undersaatter.
De fleste andre Bygninger paa Slotsholmen skyl
des Kristian IV, saaledes Børsen, Tøjhuset, Pro
vianthuset og det store røde Bryghus, der endnu
staar yderst paa Hjørnet med sit svære Tag og sine
mange Luger i Gavlen. Kristian IV byggede ogsaa
Knippelsbro, medens Langebro først kom til i 1686.
Paa »Havfruegrunden«, lidt sønden for Knippelsbro,
stod Københavns
Vartegn,
en Søjle med Leda og
Svanen paa Toppen.
Kristianshavn
var dengang kun en lille 0 , ikke
stort større end Slotsholmen.
Bremerholm,
nu Gam
melholm, var Datidens Orlogsværft, fyldt af store