20 / 206
T E R R A IN ET S RENY TTELSE
Ved Aar 1700 fandtes inden for Voldene en stærkt
sammentrængt Bebyggelse med talrige Gader saa
snævre, al de ikke kunde passeres af Vogne. Sam
tidig var al Bebyggelsen paa Arealet mellem Vol
dene og Søerne nedbrudt af Hensyn til Byens For
svar. Uden for Søerne fandtes en Del herskabelige
Landsteder.
Først efter 1700 begyndte i København Indret
ningen af liere Boliger i samme Hus.
Gade- og Bebyggelsesforholdene i den indre By
blev ved to store Ildebrande i det attende Aarhun-
drede underkastet store Forandringer. I 1728 brændte
2/g af Byen, ialt 60 Gader. Mange snævre Gader
blev udvidede og regulerede, og de nye Huse opførtes
af Bindingsværk med 2 eller 8 Etager. Ved Branden
i 1795 brændte igen
1/i
af Byen, ialt 55 Gader.
Mange Gader blev da atter regulerede, og flere offent
lige Pladser blev udlagte. De nyopførte Bygninger
var af Grundmur, gennemgaaende 1 Etage højere
end før Branden, altsaa paa 3 eller 4 Etager.
Samtidig med at Pladsmangelen indenfor Voldene
stadig tiltog, forøgedes Vanskelighederne ved at bygge
uden for samme, idet Demarkationsgrænsen, der havde
ligget lidt uden for Søerne, i 1810 flyttedes helt ud
til Jagtvejen, ca. 2 km uden for Voldene. Paa hele
Arealet mellem Voldene og nævnte Grænse maatte
kun opføres midlertidige 1 Etages Bygninger, der
skulde nedrives i Tilfælde af Krig. Naar hertil
kom, at Byportene lukkedes tidligt om Aftenen, er
det forstaaeligt, at man foretrak at bo inden for Vol
dene, og at Bebyggelsen her skød i Vejret, da den
ikke kunde udvide sig i nogen anden Retning.
Kun godt et Hundrede Aar efter, at Københavns
Borgere havde boet i Enfamiliehuse, var det nu blevet
Reglen, at Husene indeholdt Bolig for 8—10 Familier.