21 / 206
14
TE R R A IN E T S BENY TTELSE
Da Demarkationsgrænsen i 1852 flyttedes ind til
Søerne, paabegyndtes der — efter den i den indre
By opstaaede Sædvane — lige uden for Søerne en me
get uheldig Forstadsbebyggelse med 5—6 Etages Huse.
Kolera-Aaret 1853 fik for saa vidt Indflydelse paa
Bebyggelsen, som Epidemien gav Anledning til Op
førelsen af forskellige lavere og mere frit beliggende
Arbejderboliger.
København fik sin første Byggelov i 1857, men
hverken denne eller de senere Love hindrede Op
førelsen af de 6 Etages Beboelseshuse, ligesom de
ej heller hindrede Beboelse i Kældere.
Ved Lov af 1867 vedtoges Sløjfningen af Voldene
paa Strækningen fra Langebro til Citadellet samt
Ophævelse af Demarkationsservituten paa Arealet
mellem Voldene og Søerne, og i 1870 overtog Kom
munen hele denne Del af Fæstningsterrainet. Vold-
sløjfningen paabegyndtes i 1872, og i Aarene 1875 til
1895 anlagdes Boulevarderne og Parkerne, hvilke
sidste ifølge Overenskomsten med Staten skulde
have en samlet Størrelse paa mindst 24 ha.
I Anledning af Bebyggelsen af Fæstningsterrainet
indførtes ved Tillæg af 1875 til Byggelov af 1871
første Gang Bestemmelser, der gjorde den frie Vin
duesafstand afhængig af Hushøjderne.
Den sidste Byggelov er af 1889 og nu ret for
ældet. En ny har i mange Aar været under Ud
arbejdelse.
Af de store Arealer uden for Søerne har store
Dele i sin Tid tilhørt Kommunen, som ved Salget
i Begyndelsen af forrige Aarhundrede havde paalagt
saadanne Servitutter, at man nu har været i Stand
til med Hensyn til Gadeudlæg, Byggehøjder m. m.
at stille Krav ud over, hvad Byggeloven berettiger
Magistraten til.