34 / 206
BEGRAVELSESVÆ SEN ET
2 7
Paa Kirkegaarden findes en i 1868 opført Kapel
bygning indeholdende 2 Kapelsale, 2 Ligrum, Vente
værelse m. m.
Paa Assistens Kirkegaard maa ikke nedsættes
Lig længer end til Udgangen af Aaret 1960, saaledes
at Arealet efter Aarét 1980 kan anvendes paa anden
Maade.
Paa den ældre Del af Kirkegaarden findes en
Mængde smukke og kunstnerisk udførte Monumenter,
navnlig stammende fra Slutningen af det 18de og
Begyndelsen af det 19de Aarhundrede, ligesom et
betydeligt Antal fremragende Mænd og Kvinder i
Tidens Løb her liar fundet deres sidste Hvilested.
Vestre Kirkegaard
blev taget i Brug i Aaret 1870.
Den er senere flere Gange blevet udvidet ved til
købte Arealer, men tillige er der afhændet Dele at
den, dels til Jernbaneanlæg, dels til Kirkegaarde for
Mosaisk Trossamfund og for Katolsk Menighed. Den
indtager nu et Areal af ca. 48 lia. Kirkegaarden
ligger paa et ret højt, mod Øst svagt skraanende
Terrain. Jordbunden bestaar af Ler, ofte mer eller
mindre blandet med Sand og Sten. Hele Arealet
er drænet i ca. 3 Meters Dybde. Vandledninger,
der staar i Forbindelse med Byens Vandforsyning,
er indlagt over hele Kirkegaarden og forsynet med
et stort Antal Opstandere med Taphaner til Publi
kums Brug. Kirkegaarden er inddelt efter lige Linier;
dog findes der foran Hovedkapellet et større friere
Parti med en lille Sø, hvis Skraaninger er beplantede
med smukke Naaletræer i et stort Antal Arter. Tæt
herved findes et ret betydeligt og rigt beplantet Sten
højsanlæg. Beplantning saavel med Løv- som med
Naaletræer er anvendt i stor Udstrækning over hele
Kirkegaarden, navnlig fmdes der en fortrinlig og
rigt varieret Allébeplantning. Nogle Dele af Kirke-