30 / 206
III. BEGRAVELSESVÆSENET
I
n d t i l
Midten af det 18de Aarhundrede begravedes
i København de fleste Lig paa de Kirkegaarde,
der fandtes ved Kirkerne eller andet Steds inden for
Stadens Volde, eller bisattes i Kirkerne eller Kirke
kapellerne. Kun de militære Sogne og det mosaiske
Trossamfund havde allerede den Gang Begravelses
plads uden for Fæstningsværkerne.
I Aaret 1757 blev et Stykke af Stadens Fælled
uden for Nørreport indtaget til Assistens Kirkegaard
for samtlige Kirkesogne i København, og samtidig
blev en Del af de indenbys Kirkegaarde nedlagte.
Andre bestod endnu i en kortere eller længere Aar-
række, og først i 1851 blev det forbudt at nedsætte Lig
paa nogen Kirkegaard inden for I\øbenha\ ns Volde.
Assistens Kirkegaarden blev delt imellem de foi -
skellige Sogne, og hver Del administreredes af ved
kommende Kirkeværge paa Kirkens Vegne, saaledes
at Begravelsesvæsenet direkte var underlagt Kiike-
bestyrelserne. Denne Tilstand vedvarede ufoiandiet
indtil den 1. Januar 1861, da der ved Oprettelsen
af et Begravelseskontor for Staden København under
Magistratens Bestyrelse blev gjort det første Skridt til
Begravelsesvæsenets Henlæggelse under Kommunen.
Paa dette Kontor modtoges alle Bestillinger og alle