31 / 206
2 4
BEGRAVELSESVÆ SEN ET
Indbetalinger vedrørende Begravelser paa Assistens-
kirkegaarden, og Kontoret fik Eneret paa Besørgelsen
af Ligbrænding og Ligkørsel. Hvert Sogn beholdt
dog fremdeles sin Del af Assistenskirkegaarden, og
Begravelseskontoret maatte hver Maaned sende Af
regning til de forskellige Kirkebestyrelser over de
oppebaarne Indtægter.
Da det viste sig, at Assistenskirkegaarden ikke i
Længden vilde være stor nok til at modtage Be
gravelserne fra den stærkt voksende Hovedstad, købte
Kommunen i 1869 og de følgende Aar et Areal ved
Valby, Vest for København, der udlagdes til Kirke-
gaard under Navnet »Vestre Kirkegaard« og toges i
Brug i 1870. Denne Kirkegaard udstykkedes ikke
imellem Sognene, men benyttedes som Fælleskirke-
gaard for disse; i de første 10 Aar dog kun til Fri-
j ordsbegravelser.
Da Ulemperne ved Kirkegaardenes spredte Ad
ministration bestandig blev mere følelige, nedsatte Mi
nisteriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet i 1875
en Kommission til at tage en Omordning af de
københavnske Kirkegaardsforhold under Overvejelse
og fremkomme med Forslag desangaaende. Resulta
tet heraf blev, at der i Henhold til kgl. Resolution
af 22. December 1879 meddeltes Approbation paa
en Omordning af Kirkegaardsforholdene og Begravel
sesvæsenet i København, af hvis vigtigste Bestem
melser følgende skal anføres:
»Fra 1. Januar 1880 overgaar Bestyrelsen af alle
Anliggender vedrørende Kirkegaardene og Begravel
sesvæsenet i København til en Kommission, bestaa-
ende af vedkommende Borgmester som Formand,
Stadens tvende Provster og to af Kommunalbestyrel
sen valgte lønnede Medlemmer; fra samme Tidspunkt