26 / 85
fra et omflakkende Liv til den kgl. Scene. Midt i Maj sluttede
Sæsonen med en Benefice-Soirée, som Kongefamilien overvæ
rede, til Fordel for Carstensen, der nogle Dage senere begyndte
sin sidste Kampagne i sit »Sommer-Tivoli«, medens hans »Vin
ter-Tivoli« fortsatte Tilværelsen som Restaurant. De første
Maaneders negative Resultat ses af Beslutningerne p a a Gene
ralforsamlingerne i Juni og Septbr. 1847, hvor det vedtoges at
forøge Aktiekapitalen med 8,000 Præmie-Aktier å 5 Rdlr.
Med disse E rfa ringe r in mente burde Carstensen resolut
have ladet »Casino« omdanne til et Teater, men han valgte
fra 31. Oktbr. 1847 at fortsætte den mislykkede Begyndelse.
P a a P rog ramme t vekslede atter Koncerter og Pantomimer, men
det kneb stadig med Tilslutningen.
»Mens Herrerne glo paa hinanden
Og gabe, saa det er en Gru,
Slaar hver Aktionær sig for Panden
Og stønner fortvivlet i Hu«
sang man i en samtidig »Casino-Vise«. Siden sidst havde Fo re
tagendet faaet en slem Konkurrent, idet H C. Lumbye havde
forlagt sin og Orkesterets Residens til »Hippodromen« — nu
Folketeatret — p a a Nørregade, medens »Casino« maatte nøjes
med fremmede Musikere. Heldet fulgte ikke et fransk Ballet
korps, som Carstensen indkaldte, og undertiden »gjorde G a s
sen Skrue«, saa at E tablissementet maatte lukke. Niveauet sank,
da Maskeraderne blev indført, og selve Kronprins Frederik bidrog
dertil ved i Selskab med Modehandlerinden Louise Rasmussen
og nogle Soldebrødre at føre an ved natlige Bakkanaler, me
dens Arveprins Ferd inand havde sit Aftrædelsesværelse ved Si
den af den lille Sal. Kongens Død i 1848 medførte seks Ugers
Lukning, og kort efter fangede Krigen Alles Interesse. I de be
vægede Ma rtsdage naaede »Casino« endelig at g a a ind i Almen
hedens Bevidsthed, men p a a en ganske anden Maade end Ca r
stensen havde tænk t sig, idet det store politiske Møde foranledi
get ved Opstanden i Holsten fandt Sted under uhyre Deltagelse
efter Indbydelse af L. N. Hvidt, H. N. Clausen og andre af den.
liberale Oppositions Ledere. F ra det næste »Casino-Møde«, som
ligeledes havde til Formaal at virke hen til Danmark s og Sles-
22