Nederlag. Stridighederne efterlod i hans Sind en T ra n g til at
ville ødelægge den idylliske Have, hvori hans Statue nu er rejst.
1 Harme over Udelukkelsen fødte han en Plan om at anlægge et
konkurrerende Etablissement, som i Modsæ tning til »Tivoli«
skulde blive »en virkelig forædlende Forlystelsesanstalt«, og det
lykkedes ham at fa a kgl. Bevilling til at realisere denne Hævn
akt p a a en G rund i Frederiksbergallé. I den offentlige Indby
delse til Aktietegningen søgte han a t vinde ny Tillid og Kredit
ved at erkende, at »Aarene og Livets bevægede Forhold havde
fremkaldt en større Alvor hos ham.« Døden skaanede ham imid
lertid fra og saa at opleve den Skuffelse, som »Alhambra« blev;
inden E tablissementet aabnedes, havde en Lungebetændelse den
4. Janu a r 1857 bortrevet Georg Carstensen i hans 45 Aar.
Han va r i det nittende Aarhundrede den første, som i stor
Stil førte Formerne fo r det evropæiske Forlystelsesliv til Kjø-
benhavn. Det letsindige og omskiftelige i hans Livsførelse til
lod ingen i Samtiden at fælde en retfærdig Dom om hans
Evner. Efter H. C. Andersens Mening var han et Geni, Carl
Ploug betragtede ham derimod som en literær Probenreuter.
P a a en Maade havde de begge Ret. Georg Carstensens sp ring
ske Fan tasi og letvakte Begejstring gav ham et P ræ g af Geni
alitet, men Løsheden i hans Karakter svækkede alt, hvad han
foretog sig. Hans Brist var et Misforhold mellem hans S ta rt
glæde og han s Udholdenhed. P. Hansen sammenlignede hans
Liv med et Lys, tænd t i begge Ender: »Blussende og flammen
de, men hurtigt udbrændt«.
26