28 / 85
hvorved han søgte at redde det mest mulige fra Forliset. »De r
som Anstalten skal fortsæ ttes med nogenlunde Ud sig t til et
heldigere Resultat,« skrev han, »er det formeentlig nødvendigt,
at der bydes Publicum en righoldigere og mere afvexlende Ad
spredelse, end man i den forløbne T id ha r kunnet fremskaffe,
medens det tillige ansees for Anstaltens Pligt, at de Forlystel
ser, der bydes Publicum, blive aandsdannende og belærende.
Der er navnligen p a a tænk t A rrangement af Lystspil, Folke-
comedier og Vaudeviller, til hvilke Forlystelser »Casino«s Lo
cale med det anb rag te Th e a te r m. v. frembyder fortrinlig Lei-
lighed, og jeg anholder derfor herved allerunderdanigst p a a Be
styrelsens Vegne om Tilladelse for Selskabet »Casino« til i s am
me a t lade give Forestillinger som anført.«
Den Eneret p a a Fremstilling af d ramatisk Kunst, som F re
derik den Femte i 1750 havde tilstaaet Komediehuset p a a Kon
gens Nytorv, blev i omtrent et Seculum overholdt med stor
Strenghed. De vekslende Direktioner hindrede ethvert Konkur
renceforsøg, n a a r dette ikke udgik fra selve Hoffet i Form af
fremmede Gæstespil. Derved kom Nationalscenen til at glimre
p a a B agg rund af »Kalkeballen«s Dilettantkomedie i Kannike
stræde eller Vesterbros F jæ lleboder og Menagerier. De s kæ r
mende Volde havde selv noget i sig af Privilegieaanden, som det
og sa a for Skuepladsens Autoriteter g jaldt at bevare.
Men Aarene omkring Grundloven var og s a a p a a Teatrets
Om raade en Brydningstid. Hvad ingen tidligere havde opnaaet,
var efter store Anstrengelser lykkedes for Fo rfatteren Thomas
Overskou, idet Christian den Ottende den 3. August 1846 gav
ham Bevilling til at oprette en
folkelig
Scene.
Foretagendet
strandede ganske vist, fordi Overskou manglede ba ade p r a k
tisk Sans og Penge, men ved at udstede det første P rivatteater-
privilegium havde Myndighederne fo rlad t den næsten hundred -
aarige Opfattelse af Nationalscenens Eneret. Der forelaa alt-
sa a et vigtigt Præcedens, da Forfatteren Carl Bo rg a a rd pa a
Aktieselskabet »Casino«s Vegne indsendte sin Ansøgning. Sagen
vandt derfor Tilslutning saavel i det kgl. Te aters Direktion som
i Magistraten, hvorefter Justitsdepartementets Indstilling til
Kongen blev positiv, og den 24. Oktober 1848 gav Frederik
den Syvende pa a Christiansborg Slot »Casino« Bevilling til at
24