opføre Lystspil, Folkekomedier og Vaudeviller. Det var uden
Tvivl et h a a rd t Slag for Overskou at se sin Plan blive realiseret
af andre. Henrik Hertz benyttede Situationen i sin polemiske
Komedie »Hundrede Aar«, hvor det havde lange Udsigter med
Overskous folkelige Scene, medens Rejsningen af »Casino«
skred ra sk frem. Bygmesteren siger da til en Borger:
»Nu tilsidst Tapeter, Tæpper og Forgyldning og Zirater,
Og min Bygning flux er færdig med dens Sale, dens Theater,
Med dens Pergola, dens Trappe, hvor man har en uhørt Plads,
Dens Boutiker og dens Tunnel og Belysningen med Gas.
Alt, o Publikum, er færdigt, og din Smag det vil behage.
Kun et lille Hul er aabent, ikkun det jeg lod tilbage.
Sorh et Vindue blev ubygt i Aladdins Slot — forstaa,
Landets Sultan skulde naadigst lægge sidste Haand derpaa:
Dette Hul,
Kasserer-Hullet,
overlades dig at fylde,
Rigt med Sedler at betrække, med Ducater at forgylde!«
Nogle Uger før Bevillingen forelaa, sagde Georg Carstensen
officielt Farvel til sit Smertensbarn ved en Afskeds-Soirée, som
bl. a. Familien Price og Kristian Mantzius arrangerede for ham.
Han var kommet tilbage fra Krigen og drog nu ud som Premier
løjtnant til Hærstyrken i dansk Vestindien, hvor han levede i
fire Aar. Ved Udgangen af 1852 tog han Afsked som Kaptajn
og bosatte sig i New-York, og her udførte han i Forening med
den tyske Arkitekt Gildemeister de Tegninger til Krystalpalad
set, som v an d t Prisen, men p a a Grund af en finansiel Kata
strofe indbragte de ham ikke det forventede Vederlag.
I Fo ra a re t 1855 kom Geo rg Carstensen tilbage til Kjøben-
havn og blev mod tag e t med ironisk Jubel af »Folkets Nisse«
og »Corsaren«.
Hans vaklende Helbred havde ikke svækket
hans Lyst til atter at blive Hovedstadens Maître de plaisir. P a a
»Casino« fejrede han Genkomsten ved in effigie at fremvise sit
amerikanske Krystalpalads, der havde skaffet ham flere Skuf
felser end Glæder, men da han tilbød Bestyrelsen sin Assistance
som Maskeradearrangø r, betakkede man sig for hans Hjælp. I
den følgende Tid kæmpede han en h a a rd Kamp for at holde sig
oven Vande. Da han mærkede, a t ikke alene »Casino«s, men
ogsaa »T iv o lk s Bestyrelseskontor var lukket for ham, frem
satte han uretmæssige, økonomiske Krav, der atter b rag te ham
25