36 / 85
Men Lange opfattede Panikkens Aa rsag gan ske anderledes.
Han mente, at nogle ondskabsfulde Personer havde kastet Knald
hæ tte r p a a Gulvet, tra ad t p a a disse ved et forud aftalt T id s
punkt af Forestillingen og ra ab t: »Brand! Brand! Te a tre t b ræ n
der!« Men han lod sig ikke kue. Hans Datter, Fru Agnes Nyrop,
fortalte senere, at han sent p a a Natten kom hjem, bleg, rasende,
men energisk som altid, og sagde: »Om jeg skal g a a fra »Casino«
i min bare Skjorte, s a a
skal
Forestillingerne fortsættes!« Og
skønt Inventaret havde tage t megen Skade under Panikken, lyk
kedes det ham at gennemføre sin Vilje. »Talismanen« var i Fo r
ening med Peter F abe rs Studenterkomedie »Stegekælderen« til
strækkelig til at holde Driften nogenlunde gaaende i den første
halve Sæson, og i den følgende blev Opførelsen af Eventyrko
medien »Mer end Perler og Guld« meget betydningsfuld for
Te a tre ts Fremtid. Stykkets Bearbejder H. C. Andersen, fortæller
selv, at Komedien »bragte Casino i Credit hos alle Klasser fra
de Fornemste til de Fattigste«. Resultatet gav ham yderligere
Lyst til at forsøge, om det Talent, Verden beundrede hos ham
som Eventyr-Digter, ikke og saa kunde »bære nogen Blomst« i
dramatisk Retning. Snart havde han »Hyldemo’r« færdigt, og
efter Opførelsen af »Ole Lukøje«, hvori Schmidt henrev alle som
Christian, greb en Ha andvæ rker Forfatterens H a and og sagde:
»Tak, Hr. Digter Andersen, det var en velsignet Komedie«, hvil
ket glædede ham mere »end den mest glimrende Anmeldelse«.
Han oplevede i den følgende T id Eksempler paa, a t Stykkets
Moral, a t Sundhed, godt Humør og Sjælefred er mere væ rd end
Penge, havde Bud til mange, og han sa a deri Beviset for, at »Ca
sino« opfyldte en Mission. E fte rhaanden fulgte andre Forfattere
H. C. Andersens Eksempel, og Lange stillede gerne sin Scene til
Disposition for dem, hvis Arbejder blev ringeagtede af det kgl.
Teaters Direktør, I. L. Heiberg. P a a dette G rund lag opførtes
C. Hostrups Komedier »Gjenboerne«, »En Spurv i T ranedan s«
og »Mester og Lærling« — det sidste ikke uden at fremkalde
Spektakler og Pibning, fordi »Flyveposten«s Redaktør Edvard
Meyer troede sig latterliggjort i Skildringen af Redaktør G røn
holdt. »Der var altid udsolgt Hus, og Direktøren gned sig i Hæn
derne af Glæde«, fortæller C. Hostrup, »men jeg æ rg rede mig
derover, fordi disse Optøjer drog Opmærksomheden bort fra
32