37 / 85
selve Stykket, der havde et ganske andet Formaal end at kæmpe
mod Hr. Meyer«. Gennem disse Arbejder og Nyheder som Chi-
vitz’ og Reckes »For Alvor«, Erik Bøghs »Et enfoldigt Pige
barn« og »Fastelavnsgildet«, Overskous »Fandens Overmand«
og Nestroys »Lumpacivagabundus«, fik »Casino« sin egen
dramatiske Lokalfarve, og til Udførelsen lykkedes det efter-
haanden Lange at samle
et fortræffeligt Personale.
Men Kunstnere som Komi
keren Adolph Rosenkilde og
hans Hustru Anna Rosen
kilde, som var Teatrets før
ste Vaudevilleprimadonna,
den folkeromantiske Elsker
Edoua rd Hansen, Soubret
ten Betty Smidth og sidst,
men ikke mindst Bonvivan-
ten Christian Schmidt, for
øgede
naturligvis og saa
Budgettet, og tilsidst blev
det umuligt for Direktøren
at bestride Omkostningerne
med den P a r t af Indtægten,
der tilfaldt ham efter en ikke
fordelagtig Kontrakt, han
havde sluttet med Aktiesel
skabet. Lange var uden
Tvivl blevet tvunget til at
Christian Schmidt,
genoptage sin Virksomhed
i Provinserne — hvis ikke »Naadens Sol« havde skinnet
p aa ham. Men i alle Vanskelighederne havde han det Held,
at h an s Velynder fra Odense var blevet Konge og i August
1850 ladet sig vie til den tidligere Balletdanserinde Louise
Rasmussen, der ophøjedes til Lensgrevinde af Danner. Lange
stillede sig nu til Tjeneste for dette borgerlige Hofs Politik og
sikrede derved sin Fremtid. Den snilde Mand forsømte ingen
Lejlighed til at gøre »det høje Pars« Besøg i det folkelige Skue
spilhus saa behagelige som muligt, og dér opnaaede Grevinden,
33