41 / 85
IV.
I
E rik B øgh
vandt »Casino« ikke alene en initiativrig Leder,
men sin specielle Husdigter, hvis Virksomhed fik Betyd
ning for Te a tre t langt udover hans femaarige Direktør
periode.
Det var navnlig som Indfører af en ny dramatisk Genre,
Nytaarsrevyen, at Erik Bøgh havde henledt Opmærksomheden
p a a sig og gavnet »Casino«s Kasse. Selve Idéen var ikke hans;
allerede i 1844 havde August Blanche i Stockholm g jort det
første nordiske Fo rsøg p a a at fremføre en lokal Nytaarsfarce
efter fransk Mønster. Forsøget lykkedes, og i 1848 optoges Idéen
af T e a tre t i Christiania, hvor de danske Skuespillere gav en
»Nytaarsaften-Revy«, som fik en vis Betydning under de da
værende B rydninger mellem Intelligens- og Bondepartiet. F ra
No rges Hovedstad førte Erik Bøgh Genren til Casino, og den
31. December 1849 gik Tæ p p e t op for den første kjøbenhavn-
ske Revy, — hvis man da ikke som den allerførste vi! regne
Holbergs Børskomedie »Den ellevte Juni«, der opførtes pa a
Titlens Dato i 1723. Med Aars Mellemrum blev det fra Ny ta a r
1850 Mode under kaade Indfald at opgøre T idens Bo pa a de
folkelige Teatre, indtil Skuespiller Carl Wulff og Direktør Vil
helm Petersen den 18. August 1873 flyttede Begivenheden fra
Nytaarsaften til Midsommer. Men det var Erik Bøgh, der havde
de første Kjøbenhavner-Revyer pa a Samvittigheden, og »Casino«
blev Aastedet for denne Genre, der siden bredte sig over alle
Grænser. I »Ny ta a rsna t 1850« blev der sunget 14 Viser og
Kupletter, og fire Melodier var laant hos Bellman.
Det var forbløffende, hvad Bøgh fik fra Haanden i sine
»Casino« Aar. Allerede i den første Sæson oversatte og bear-
37