44 / 85
lokaliseret sa a udmærket, a t de fik Udseende af at være Origi
naler, og han forsynede dem med fornøjelige Viser, hvor T ekst
og Musik, takket være Forfatterens musikalske Øre, dannede
den tætte Forening af Ord og Toner, som Publikum fra Hei-
bergs Ungdom sdage havde
sat Pris paa. Bøgh forstod
be stand ig ,at forny Interes
sen for »Casino«, for Eks.
ved Engagemen tet af den
span ske Danserinde Pepita
d ’Oliva, hvis uskolede Kunst
Bournonville foragtede, men
hvis Skønhed var tilstræk
kelig til at vække en hyste-
risk Begejstringsrus, navn
lig n a a r hun op traadte i »En
Kaprice«, en lille Lejligheds
komedie, som Bøgh skrev
for hende. En anden Be
givenhed var Opførelsen af
Théaulons »Grevinden og
hendes Søskendebarn«, et
fransk Lystspil fra 1837,
som Direktøren og s a a hav
de bearbejdet. Stykket var
en Persiflage over Ludvig
den Femtendes Elskerinde
Grevinde Dubarry, og det
vilde rimeligvis være gaaet
sporløst ihen, saaledes som
Tilfældet blev ved en senere Genoptagelse, hvis ikke Øjeblikket
havde været gunstigt for en Komedie af den Art. Thi den frem
kom just, da Uviljen mod Kammerherre Berlings og Grevinde
Danners Hofstyre havde naaet sit Højdepunkt og netop faa
Dage efter, at »Grevindens særlige Ministerium«, det Rot-
w itt’ske, var udnævnt. De tidligere Ministre, Krieger og Andræ,
som »man« mente, hun havde styrtet, sad i Pa rkettet ved P r e
mieren, og enhver Hentydning til den øjeblikkelige Situation
40