46 / 85
barn« opførtes 42 Gange, hvilket vil sige mere end 100 Gange
regnet efter Forholdene i vore Dage.
Skønt Bøgh i »Kalif-Sæsonen« b rag te Aa rsindtæg ten op til
72,000 Rdlr. eller c. 500 Rdlr. pr. Spilleaften, laa han stad ig i
Strid med den økonomiske Ledelse, hvis Medlemmer — som
alle ukyndige, der kommer i Berøring med et T e a te r — vilde
blande sig i Alt. Dette kunde han ikke be stand ig holde ud, og
derfor forlod han sin Post. Den ydre Anledning hertil, D raaben,
der fik Bæg re t til at flyde over, blev M. W. Bruns Ansættelse
som Regissør, men i sine »Erindringer« antyder Bøgh, at det
egentlig var Grevinde Danner, der tog Hævn ved at fa a ham
fjernet. Læserne ha r dog ikke let ved at følge ham i den Op
fattelse, efter at han p a a altfor mange Sider har fortalt om den
daglige Modstand, han i alle sine »Casino« Aar mødte hos Med
direktørerne. Der var Grunde nok for ham til at forlade sin
Stilling, og han kunde gøre det med Æ re , thi han havde skaffet
Te a tre t et Repertoire, der siden blev spillet i hver Krog af Lan
det. Hvem kender ikke Titlerne »Fastelavnsgildet«, »Hun skal
debutere« eller »Kalifen p a a Eventyr«?
Ligesom Jens Baggesen, der i 1799 skildrede sine Kvaler
som Skuespil-Leder i sin »Theater-Krønike«, saaledes lod Erik
Bøgh i 1857 Direktøren i Vaudevillen »Alle mulige Roller«
synge:
»Ja, vil Nogen vide,
hvad det er at slide
paa sit gode Huld og sit Humør,
og vil Nogen vide,
hvad en Sjæl kan lide,
og en Krop kan døje, før man dør,
og vil Nogen lære
alle Slags Malice og Malheur —
det kan han erfare
i en Time bare,
n aar han bli’er T eaterdirektør.
Uophørlig da han hører
paa et Vrøvl af Regissører
og O rkesterdirektører,
Pyntekoner og Frisører,
Lappeskræddere, Sufflører,
Politi og Kontrollører.
42