50 / 85
gjorde Bod for Heibergs Afvisning af Digterens første Arbejder,
var han fo rlæng st spillet p a a »Casino«, idet M. W. Brun alle
rede den 6. December 1861 opførte »Gildet pa a Solhaug« med
Musik af Joseph Glaeser. Denne Dato er d a lb s e n s egentlige sceni
ske Fød selsdag i Kjøbenhavn. Digteren var dengang ukendt b a a -
de af Publikum og Pressen. Man havde ventet at se en Fo lke
komedie (s a ad an benævnedes Stykket p a a P lak a ten ), men blev
stillet overfor et lyrisk D ra
ma,
der va r skrevet i
Kæmpevisemetrum og min
dede om »Svend Dyrings
Hus«. Pressen var straks
klar over, at Stykket sky ld
tes en Digter; »det gav«,
skrev »Berl. Tid.«, »baade
Skuespillerne og Publikum
betydeligt mere Udbytte end
disse fade Komedier, hvori
Idéen og Intrigen er laant
af det Franske,« og man var
derfor berettiget til at vente
»noget Mere og Bedre af Hr.
Ibsen.« Men trods Pressens
Anerkendelse vand t Stykket
ingen Sejr over Tilskuerne;
»Gildet p a a Solhaug« maat-
te i første Omgang nøjes
med seks Opførelser. Dets
lyse og lette Poesi kunde
ikke konkurrere med Knaldeffekterne i »Casino«s sædvanlige
Folkekomedier eller med Erik Bøghs letløbende Vers. Dog blev
Opførelsen ikke uden Betydning, omend mere for Wiehe end
for Ibsen: »Man kan ikke,« skrev »Berl. Tid.«, »se Wilhelm
Wiehe i en Rolle som Gudmund uden at føle, a t han h a r ganske
andre Opgaver at udføre i Verden end at spille den Slags Rol
ler, man i Reglen ser ham optræde i.« Og da Michael Wiehe
ledsaget af sin unge Ven stud. theol. A. C. Larsen havde over
været »Gildet p a a Solhaug« — det eneste Ibsen’ske Skuespil,
Wilhelm Wiehe.
46