56 / 85
Skuespil og Udstyrsstykker til Kjøbenhavn. De nyere franske
Operetter gav han o g s a a Plads, uden at han derfor glemte at gen
opfriske Erindringen om »Casino«s gamle Kassestykker fra L an
ges og Bøghs Periode. Th. Andersens venskabelige Forhold til
Kammerherre Fallesen satte og sa a sit P ræ g p a a Repertoiret, idet
ikke fa a .af Nationalscenens udrangerede Lystspil fik nyt Liv
p a a »Casino«, for Eks. Overskous »Østergade og Vestergade«
og »Capriciosa«. P a a Teatrets Spilleliste sporedes og sa a Direk
tørens Venskab med Erik Bøgh, der som Bearbejder vedblev at
yde »Casino« sin værdifulde Bistand, medens de yngre Fo rfa t
tere Carl Møller og William Fabe r skaffede Te a tre t store Suk-
cesser ved at lokalisere Farcerne »Barn i Kirke« (1878 ) og
»Peter Sørensen« (1874 ), hvori Carl Wu lff første G ang fandt
Ud tryk for sit revyagtige Talent, sin blaserte, godmodige Facon,
der gjorde ham til en af Kjøbenhavns mest populære Skuespil
lere.
Th. Andersen havde gerne i hver Sæson én afgørende Fo re
stilling. Vel hænd te det, a t hans Klarsyn svigtede ham, som for
Eks. da han opførte Victor Hugos Skuespil »Ruy Blas«, men i
Reglen valgte han rigtigt, og da han forlod »Casino«, havde han
beriget Arkivet med Aktiver, som senere Direktører ofte udnyt
tede. T e a te rgænge re vil i hvert Fald endnu erindre Titlerne pa a
mange af de Folkekomedier og Operetter, han fremførte:
»Alt for Fædrelandet« (1870).
»Froufrou« (1870).
»Røverne« (1870).
»Brud og Pavekrone« (1873).
»Min egen D reng« (1875).
»Jorden rundt i 80 Dage« (1876).
»Paa Havsens Bund« (1877).
»Dora« (1877).
»Cornevilles Klokker« (1877).
»Aladdin« (1878).
»Madame Angots Datter« (1878).
»Bagermadamen« (1878).
»K aptajn G rants Børn« (1880).
»Boccacio« (1880).
»Ridderen af Randers Bro« (1880).
»Tambourm ajorens D atter« (1881).
»Lad os skilles ad!« (1881).
52