62 / 85
VIL
H
VIS den ansete Provinsteaterdirektør
A ug u st R a sm u s
sen,
der blev Th. Andersens Efterfølger i Sæsonerne
1884— 87, havde haft tilstrækkelig Driftskapital, vilde
hans Ledelse uden Tvivl være blevet til Held for »Casino«, thi
han savnede hverken Indsigt eller Plan. Men da han overtog et
for Personale og Materiel ribbet Teater, var hans Skæbne pa a
Fo rha and givet, navnlig da han fik en h a a rd Konkurrent i Th.
Andersen p a a Dagmarteatret. De to Sceners Repertoire var den
gang ensartet, men det bedste Personale fandtes i Jernbane
gade.
August Rasmussen baserede sit Styre pa a Féerier ( »D jæ
velens Datter«; »Tommeliden«) og Operetter (»Donna Jua-
nita«) o g 'eng ag e red e derfor nogle dygtige Sangk ræ fter f. Eks.
Frederik Brun, Enoch Aaga a rd og Ludvig Nathansen ; P rim a
donna blev Fru Schwartz-Nielsen og Frk. Louise Brock, Peter
Nansens første Hustru. En ny, musikalsk Bearbejder fandt
August Rasmussen i Charles Kjerulf, og i Orkesteret ansatte han
Carl Gottschalksen, der havde al Udsigt til at blive en populær
Kapelmester. Men Operetter og Tryllefarcer koster sa a betyde
lige Summer at indstudere, at de ikke kan betale sig, hvis de kun
kan opføres 20—30 Gange. August Rasmussen vandt flere saa-
danne halve Sejre, men ikke det store Lod. E t af dé Stykker,
der i hans Periode betalte sig bedst, fordi det kostede mindst,
var Olaf Poulsens Bearbejdelse og Iscenesættelse af »Erik
Ejegods Pilgrimsfærd« (1885 ), hvori Albert Helsengreen
var den første, meget pudsige Fremstiller af Ferdinand Piper.
Den unge Skuespiller fik her et Gennembrud, der senere i nogle
Aar førte ham til det kgl. Teater. Det var i det Hele tage t det
58