

tallige Publikum en Op læsning af Strindberg som T ilgift i
Stedet for »Mumbo-Gumbo Gonggong den Store«. Da Tæp p e t
gik op, stod han gul som et Lig i sin daglige D ra g t ved et
lille Bord med en toarmet Lysestage. P rog ramme t indeholdt
ingen Oplysning om, hvad han vilde foredrage, og selve Op
læsningen forblev ga adefu ld for de Fleste, fordi hans Stemme
næppe var hørlig. Uden at røre sig af Stedet og uden at hæve
Blikket ud i Salen vendte han Blad efter Blad, indtil han p lud
selig bøjede Hovédet og forsvandt. Fø rst Dagen efter fik Til
hørerne gennem Aviserne at vide, a t Digtet, han mumlede, var
»Søvngængernæ tter«, der handler om Naturvidenskabens Evne-
løshed, na a r det gæ lder om at besvare Spørgsmaalet om et Liv
efter Døden.
August Strindberg maatte gennemgaa den blodige Ironi at
have Erik Bøgh og Moser til sceniske Faddere i Kjøbenhavn,
thi uden »Mumbo-Gumbo« eller »En T u r til Marienlyst« havde
»Faderen« ikke na a e t tolv Opførelser. Men en Menneskealder
senere, da disse P roduk ter forlængst var glemt, genopstod
Strindbergs Ritmester i Peter F jelstrups Skikkelse p a a Teatret
i Frederiksbergallé og fængslede det store Publikum ved
mangfoldige Opførelser.
61