mest værdifulde ved August Rasmussens »Casino«, at flere Unge
fik Lejlighed til at tjene deres Sporer, for Eks. Wilhelm Wiehe
d. y., Valdemar Kolling, Victor Neumann, William Pio, Odd -
geir Stephensen, Maria Müller ( F ru Ring) og Mathilde Nielsen.
Peter F jelstrups og William Gerners Navne dukkede og saa op
i denne Periode, hvori Carl
Lund begyndte sin p a a
skønnede og for »Casino«
værdifulde Virksomhed som
Dekorationsmaler.
Men i April 1887, da al
Teaterinteresse koncentre
rede sig om »Landsoldaten«
p a a Dagmarteatret, opgav
Augu st Rasmussen Kampen
og erklærede sig fallit. P e r
sonalet spillede videre paa
Deling under Ledelse af
Sophus Neumann, S tigaard
og den dygtige Regissør
Wantzin, indtil Skuespiller
ne
H . R. H underup
og
H.
L indemann
i August s. A.
begyndte
deres planløse
Direktorat, som kun varede
Aaret ud. Men midt i De
kadencen skete en Begiven
hed: Opførelsen af »Faderen«. August Strindberg var p a a den
T id hadet af de herskende literære Krese i Sverige, og han havde
derfor søgt T ilflugt i Danmark, hvor han fand t en Ven i H. R.
Hunderup, hvis stoiske Ro virkede velgørende pa a Digterens
forpinte, oprevne Sind. Intet T e a te r i Norden havde hidtil vovet
a t opføre »Faderen«, og ingen Fo rlægger havde udgivet det.
Digteren forærede sit Mesterværk til en Bogtrykker i en svensk
Provinsby, og fra disse beskedne Omgivelser kom det frem.
»De Mænd og Kvinder, der møder til Premieren,« skrev Axel
Lundegaard i »Politiken«, »giver en for sin Overbevisnings
Skyld boycottet Mand Oprejsning og protesterer imod Sjæle
A lbert Helsengreen
som T eaterdirektøren i »Erik Ejegods
Pilgrimsfærd«.
59