nen, stod Plad sen aaben for de Unge, deriblandt Louise Ludvig-
sen, der blev det første danske »Lykkebarn«. Ingen, der saa
ham, glemmer nogensinde Sophus Neumann som »Lykkebarnet«s
Fy rst Auran, et komisk Mesterværk, fantastisk og frodigt over
alle Grænser. William Pio begyndte ogsaa under Th. Andersen
at vise sin store Anvendelig
hed, og af modne Kræfter
blev Personalet forøget med
F. A. Cetti, Ab rahams og
Betty
Borchsenius,
den
første Gervaise i »F a ldg ru
ben«. Flere ældre, navn
kundige Kunstnere knytte
de Direktøren og saa til sin
Scene i korte Perioder, for
Eks.
Kristian
Mantzius,
Kammersanger
Christian
Hansen, Nordmanden Jo
hannes Brun og Frederik
Madsen, der vel var ned
brudt, men dog endnu i
S tand til a t give uforglem
melige Indtryk af sit komi
ske Geni i sine gamle
Glansroller Peter Ravn og
Hans Styx.
Skønt Th. Andersens
»Casino« va r det modsatte
af et Forsøgsteater, hændte det dog, at han gav Plads til unge,
hjemlige Skribenter med noget pa a Hjerte.
Saaledes opførte
han to Gange i 1881 Herman Bangs »Inden fire Vægge«, der
b a r Undertitlen »Stykke«, hvad der, som Erik Bøgh bemærke
de, »siger sa a ubeg ræn set meget og sa a uberegnelig lidt.« Han
foreslog Direktøren at overstænke Tilskuersalen med et Pa r
F lasker Patchouli, inden Tæpp e ts Opgang, for derved »at sætte
Publikum ind i den rette Stemning.« Interessant er ogsaa Op
førelsen a f Fantasispillet »Nytaarsaften«, som uden Forfatter
navn stod p a a P lakaten den 31. Decbr. 1873, altsaa for halv
F. A. Cetti som Copeau i »Faldgruben«.
55