57 / 85
»Faldgruben« (1882).
»Lykkebarnet« (1882).
»Kejserens Kurér« (1883).
s
Th. Andersens Forestillinger udmærkede sig ved Fasthed og
Orden. Herman B ang sagde engang, at de besad noget af den
bedste Militærmusiks Karakter: »Rytmefasthed og Klang«. Og
det Udstyr, han anvendte, imponerede altid Kjøbenhavnerne. I
den Retning betød Opførelsen af »Jorden rundt« en Rekord i
dan sk Teaterhistorie, men Lønnen udeblev ikke, thi allerede i
Th. Andersens Periode opførtes »Rejseæventyret« 200 Gange
med Knobelauch som Philias Fogg og Helsengreen som Pa ss e
partout. Det dristigste Vovestykke, Direktøren indlod sig paa,
var dog Fremførelsen af Oehlenschlagers »Aladdin«. Endnu i
1878 va r Svælget dybt mellem Privatteatrene og Nationalsce
nen, som havde u indskrænket Mag t over hele den klassiske Lite-
ratur. Holbergs Komedier, Oehlenschlagers Tragedier, Hei-
bergs og H e rtz ’s Lystspil var indtil Loven af April 1889 for op
højede Arbejder til uden særlig Tilladelse at kunne spilles paa
et »Sekondteater«. Men Heldet fulgte Th. Andersens Vovemod.
Han og Erik Bøgh sammendrog »Aladdin«s 65 Tableauer til 19
og fik Stykket godkendt i denne Skikkelse af Forfatterens Søn,
Kammerjunker Oehlenschlåger. Der blev altsaa ikke meget til
bage af det oprindelige Digt, hvorfor enkelte Røster i Pressen
udkastede den Idé, som først Johannes Poulsen realiserede i
1919, nemlig at dele Opførelsen i to Aftener, saaledes som man
med Held havde forsøgt i Tyskland overfor Værker af Schiller
og Wagner. P a a »Casino« lagdes Vægten paa Udstyret, den
eventyrlige P rag t, som kostede den i hine Dage meget betydelige
Sum, 30,000 Kr. Byens dygtigste Teatermalere Gyllich og Wa l-
lin havde Æ r e n for Dekorationerne, og Bernhard Olsen, den
senere navnkundige Museumsdirektør, var Mester for de orien
talske Dragter. Selv Vanskelighederne med Dansen, som altid,
maalt med Bournonvilles Ballet, var store, vidste Th. Andersen
a t overvinde, idet han lod Kjøbenhavnernes Yndlinge, Søstrene
Carey danse Solo. Han var nær ved at tage Vejret fra Publi
kum, da de 80 Slaver kom til Syne, og han fængslede den
naive Fantasi ved at lade »Aanden« komme frem de forskellig
ste Steder, for Eks. af Ryglænet p a a Sultanens Trone. P. Han -
53