60 / 85
treds Aar siden. Det var et studentikost P roduk t af ingen rin
gere end — Holger D rachmann og Edva rd Brandes, et ung
dommeligt Fo rsøg p a a at g a a Erik Bøgh i Bedene som Revy
forfatter. »Berl. Tid.« roste Revyens Sange og dens letflydende
Dialog, som dog led under »for megen J ag t efter Ordspil og
Vittigheder
af forskellig
Art.« Den øvrige Presse
klagede og sa a over Styk
kets mange fæle »Kælder-
mænd«, af hvilke Erik Bøgh
uden Barmhjertighed gen
gav de værste i »Folkets
Avis«, vel vidende, at intet
er s a a slemt som en d a a r-
lig Vittighed p a a Tryk. Han
erklærede, at den »B ran
dertortur«, som han i to sti
ve T imer maatte gennem-
gaa, havde sat ham ud af
Stand til at opfatte det Fo r
nøjelige i »Nytaarsaften«.
Derimod ydede han Udfø
relsen og navnlig Iscene
sættelsen den største Ros:
»Der er næppe nogensinde
pa a noget
af Teatrene
Sophus Neumann som Fyrst Auran.
fremstillet noget s a a Smukt
og Blændende i denne Ret
ning,« skrev han. Det samme mente »Dag s-Teleg rafen« , der gav
Iscenesættelsen Æ r e n for, at Stykket ved Tæ p p e ts Fald blev
hilst i»med en stærk og udelt Applaus.« Efter at være forkor
tet naaede »Nytaarsaften« atten Opførelser. —
Aktieselskabet havde tilsyneladende glemt, hvorledes »Casi-
no«s Forhold var, da Th. Andersen overtog Ledelsen, thi i Ste
det for at paaskønne hans Virksomhed søgte Selskabet stadig
at skrue Fordringerne op. Ligesom Lange mange Aar forud
ønskede Th. Andersen derfor gerne at rejse sit eget Teater, og
det lykkedes ham at fa a Justitsministeriets Løfte om en person
56