71 / 85
IX.
S
EVER IN ABRAHAMS døde imidlertid, inden Lejemaalet
begyndte, og
Edga rd H øyer
blev derfor Enedirektør (1900
— 02 ). Han havde store Planer: Sammen med sin Scene
instruktør, Magister P. A. Rosenberg og dennes Frue, Skuespi1
lerinden Elisabeth Rosenberg, vilde han forandre »Casinov
Fysiognomi. Niveauet skulde hæves gennem et mere kunstnerh
Repertoire, og de Skuespillere, der siden August Rasmussens
Dage havde p ræg e t Teatret, fik ikke deres Engagemen t fo r
nyet. Endog Carl Gottschalksen, hvis kendte T ræ k Publikum
gerne sa a p a a Dirigentpladsen, maatte vige for den dansk
norske Musiker Wa sh ington Magnus, der havde den E jendom
melighed at dirigere med venstre Haand.
Ligesom i 1884 kom nu atter en Del Ungdom til Huse, for
Eks. Jonna Neiiendam, Oda Clausen, Egill Rostrup, Aage Garde,
Cajus Bruun, Axel Strøm og sidst, men ikke mindst, Holger
Reenberg, der skulde blive den, som af dem alle fik størst Be
tydning for »Casino« i den kommende halve Menneskealder.
Aabningsforestillingen, Oehlenschlågers »Sankt Hansaftenspil«,
angav straks den nye Retning, men Direktør Høyers Bestræbel
ser vandt ikke tilstrækkelig Paaskønnelse, skønt han opførte
interessante Skuespil, deriblandt Karl Gjellerups »Møllen«. Det
var først, da han fulgte Husets Traditioner og satte »Lykkebar
net« eller »Den forbudne Frugt« pa a Plakaten, at Publikum
atter genfand t »Casino«. Kort efter Ny ta a r 1902 opgav han sin
Kamp med Fortidens Manes, og da Personalet havde besluttet
at spille videre pa a Deling under Ledelse af Skuespillerne Pio
og Strøm sam t Inspektør Rohde, var man sa a heldig at finde
en »Træffer« i F ristrups og Ricards Folkekomedie »Dr. Nicola«,
der i økonomisk Fo rstand skaffede enhver sit. —
5
*
67