77 / 85
Operetterne »Na a r Storken kommer« (ved C. Th. Dreyer og
Alfred Kjerulf) og »Casanova« (ved Johs. Dam og C. Th.
Dreyer). T rod s sin mangeaarige Øvelse i at fremstille »Sku r
ken« pa a »Casino« havde Holger Rasmussen bevaret et folke
ligt Bravmandsvæsen, der gav sig Ud slag p a a Premiererne,
n a a r han holdt Tale til Publikum og sagde »Tak for i Aften«.
Undertiden drev han sin Folkelighed for vidt, for Eks. na a r han
udsatte Præm ie for den »bedste« Anmeldelse og gav Publikum
Adgang til Lokaliteterne bag Scenen — ligesom man i Cirkus
kan besøge Staldene.
I Modsæ tning til mange tidligere Direktører forlod Holger
Rasmussen ikke »Casino« — man kan snarere sige, at det g am
le Te a te r forlod ham, idet Staten købte det for c. 900,000 Kr.
Etablissementet var nemlig blevet et Led i Ministeriet Zahles
store Teaterplaner. Huset skulde, krævede Lovforslaget, ned
brydes indtil Forhallen p a a Grund af »Bygningens yderst slet
te Tilstand« og genrejses til Brug for den kgl. Opera og Bal
let. Men da Forslaget kom til Behandling i Folketinget (Jan.
1919), aflivede Klaus Berntsen det p a a Venstrepartiets Vegne,
og i et følgende Udvalg nedstemte yderligere fjorten Stemmer
det mod én. Efter denne Dom solgte Staten »Casino« med
c. 170,000 Kroners Fortjeneste til et Konsortium, hvori Holger
Rasmussens seneste Meddirektør,
H erm ann-Petersen
var P a r t
haver, og fra 1919 overtog han Ledelsen i Forening med Kapel
mester Bjerring-Petersen.
Dette Direktorat, der varede i to
Sæsoner og opløstes ved Hermann-Petersen s Død, beskæftigede
sig navnlig med Operetter, og det kulminerede i ydre Forstand,
da Max Reinhardt — for en fyrstelig Gage —< iscenesat'te
»Orfeus i Underve rdenen« - (Marts 1921).
Forestillingen var
meget karakteristisk for hans Kunst i dens seneste Face. Ved
Udfoldelse af P r a g t og sine snart genialt skønne, snart platte
P a a fund svækkede han Interessen for Musikken og næsten ud
strøg Solisterne. Derimod gød han individuelt Liv i Koret og
Statisterne.
Efter Hermann-Petersen blev Skuespiller
Em anuel Gregers
(f. 1882) Enedirektør. Han er den 24. Bevillingshaver eller Be
styrer siden H. W. Langes Dage, og han har vist, a t han
ejer det samme folkelige Instinkt, som flere af hans F o rgæn
73