82 / 85
gerede i den store, slog Carl Lumbye Tak tstokken i den min
dre Sal. Men det kan ikke nægtes, at Tonen senere blev min
dre elegant. Pa a de sidste Maskerader i Halvfemserne v a r det
egentlig kun Demimonden og Kassebedrøverne, som domine
rede.
Men som Scene for Fremmede vedblev »Casino« at bevare
sin Plads. I Maj 1889 op tra ad te »det Hertugelige Sachsen-
Meiningenske Hof-Theater« med en lang Række Shakespeare-
og Schillerforestillinger, a fb rudt af enkelte nordiske som »Gen
gangere« og »Mellem Slagene«. Dette Gæstespil fik Betydning
for dansk Teaterhistorie, idet det dannede Forbilledet for P r o
fessor Riis-Knudsens Ledelse af Dagmarteatret, som begyndte
i September samme Aar. Coquelin aîné spillede med sit Sel
skab bl. a. »Tartuffe« i Novbr. 1889, Aaret efter kom Madame
Judic, i Oktober 1897 viste Gabrielle Réjane bl. a. sin No ra i
»E t Dukkehjem«, og den mere elegante end interessante Jane
Hading sluttede i Decbr. 1898 Verdensstjernernes Række i det
gamle Aarhundrede. Men i det nye kom andre Navne til, en
lang Kæde, der foreløbig endte med Gæstespillet af Max Rein-
hardts Teater i 1920.
O g sa a mange interessante og betydningsfulde Møder har
fundet Sted indenfor de gamle Mure. Her rejste Bjørnstjerne
Bjørnson Dagen efter Grundtvigs Jordefæ rd en langtrækkende
Strid ved at raade Danmark til »at fo randre Signaler« overfor
Tyskland, og i Firsernes politiske Kampaar samledes snart
Højre, snart Venstre om Anskuelser, der var hinanden mod
satte. Salen h a r runget under Bifald for Konsejlspræsident
Estrup, men den ha r og sa a drønet i Haabet om at fa a hans
Ministerium styrtet.
Det gamle, folkelige Teater i den aristokratiske Amalie-
gade er ikke alene Kjøbenhavns første Privatscene, men Roden
til alle de øvrige. Fallitten før Starten og Panikken p a a selve
Aabningsaftenen var som et Varsel om en urolig og usikker
Skæbne. Mangel p a a Ligevægt karakteriserer da og sa a de for
løbne 75 Aar. Store Sukcesser har vekslet med kolossale Fias-
coer, Direktører ha r i hastigt Tempo afløst hverandre og kun
78