74 / 85
dens Beundrere af Gerda Christophersens Sangstemme o p d a
gede, at hun ogsaa besad komiske Evner (f. Eks. som Madam
Blomkvist i »Magdalene« ). Charles Wilken og Arnold Christen
sen (V. Neumanns Arvtager) skabte ofte meget karakteristiske
Figurer, den sidste navnlig i Operetterne, hvor hans gymnasti
ske Færd ighed og sa a kom ham til Gode. Blandt Nyhederne,
Fritz Petersen fremførte, var Holger D rachmanns Eventyr
komedie »Prinsessen og det halve Kongerige«, hvis Indstude
ring Digteren selv overværede med sin røde Fez paa Hovedet
— 32 Aar efter, at hans og Edvard B rande s’ første Arbejde
løb af Stabelen p a a samme Scene. Det var store Dage for
»Casino«, da fire af Landets bedste Kunstnere samvirkede:
Holger Drachmann, Fini Henriques, Herman Bang og Sophus
Neumann.
Fritz Petersen var en dygtig Administrator, men hans Æ r
gerrighed var større end hans Selvkritik, og da han traad te ind
i Dagmarteatrets Direktion ved Siden af Vilhelm Herold og
August Liebman og fantaserede om at blive Generaldirektør for
samtlige kjøbenhavnske Privatscener, kom Misundelsen og F ryg
ten og gav sig Ud slag i Forargelse, da en Sag af privat Natu r
mellem nogle Skuespillerinder og Direktøren blev bekendt for
Offentligheden. Affæren pustedes op og medførte, at den aften
lige Ind tægt sank langt ned under Udgiften. Skønt Justitsmini
steriet afviste Sagen, kapitulerede Fritz Petersen i Decbr. 1910
dels af økonomiske Grunde, dels fordi hans Arbejdslyst havde
taget Skade. Som en slagen Mand forlod han sine Te a tre og
døde kort efter, 34 Aar gi. Hans tragiske Fald betød et stort
Tab for »Casino«. Urolige T ider stod nu atter for Døren.
Holger Rasmussen førte Sæsonen til Ende, og derefter over
tog Kritikeren
Paul F jeldgaard
Ledelsen fra August 1911. Det
blev det mest kortvarige Direktorat i »Casino«s Historie, De
lingsspillene indbefattet. Allerede først i Oktbr. forlod den nye
Direktør sin Post, maaske beriget med den Erfaring, at det er
lettere at kritisere end at dirigere et Teater. Ligesom under
Opløsningen i Hunderups Dage spillede »Casino« nu et Skue
spil af August Strindberg, nemlig hans Ungdomsarbejde »Gil
dets Hemmelighed«, en smuk Forestilling, som Aage Garde
havde sat i Scene, men som intet betød i økonomisk Henseende.
70